bannerPos

Forrygende år i DLF

Bestyrelsesformanden i DLF, Christian Høegh-Andersen (til venstre), og administrerende direktør Truels Damsgaard kan se tilbage på et forrygende år i koncernen.
03-10-2019 13:27
Årsregnskabet i DLF viser en koncernomsætningen på 5,294 milliarder kroner i 2018/2019, hvilket er en fremgang på 969 millioner – eller 22 procent på én sæson.

 Frøvirksomheden DLF har for nylig offentliggjort årsregnskabet 2018/2019. Det var med flere rekorder og blev af koncernen selv kaldt »et forrygende år i DLF«.

En rigtig god afsætning på flere vigtige kernemarkeder i Europa og Nordamerika betød, at man satte rekorder i såvel omsætningen som indtjeningen samt i afsætningen af kløver- og græsfrø.

Koncernomsætningen blev 5,294 milliarder kroner i 2018/19, hvilket er en fremgang på 969 millioner kroner eller 22 procent i forhold til sidste sæson.

Når der korrigeres for virkningerne af opkøb, udgør den organiske vækst i omsætningen cirka syv procent, og koncernens foder- og plænefrøaktiviteter har således udviklet sig meget positivt – særligt i Nordvesteuropa og Nordamerika, der er nogle af de vigtige og modne markeder for DLF.

EBIT udgjorde 291 millioner kroner, en fremgang på 17 procent, og årets koncernresultat efter skat blev på 175,7 millioner kroner.

 

Strategisk milepæl

Opkøbet af markedslederen på den sydlige halvkugle, PGG Wrightson Seed (PGW Seeds), der har virksomhed i New Zealand, Australien, Argentina, Uruguay og Brasilien var en strategisk milepæl, der betyder, at DLF nu for alvor har taget den sydlige halvkugle ind under sine vinger.

Bestyrelsesformand i DLF AmbA, Christian Høegh-Andersen, glæder sig over opkøbet og den solide opbakning fra DLF’s ejere.

- Opkøbet af PGW Seeds er en drøm, der er gået i opfyldelse. Nu er DLF for alvor til stede på den sydlige halvkugle, og via PGW Seeds kan vi indtage positionen som markedsleder i et meget interessant marked med et betydeligt vækstpotentiale.

 

Skelsættende opkøb

DLF’s opkøb af PGW Seeds er ifølge formanden lige så skelsættende, som da DLF-Trifolium blev dannet i 1988.

- Det er en betydelig mundfuld både strategisk, kulturelt og forretningsmæssigt. Alene det relative størrelsesforhold, med PGW Seeds’ omsætning på små to milliarder kroner betyder, at DLF vokser med næsten 50 procent, hvilket understreger den store opgave med at samle alle omkring det nye DLF, lyder det fra formanden, der tilføjer:

- Jeg er også glad for, at vores andelshavere har vist en stærk opbakning til det seneste opkøb, hvilket nok ikke mindst skyldes, at de seneste års opkøb har været meget succesfulde.

 

Stærkt fundament

Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF, ser et DLF, der er godt rustet til fremtiden.

- DLF har gennem de seneste år gennemgået en forvandling til nu at være en global planteforædlings- og frøvirksomhed med et bredt fundament både geografisk og forretningsmæssigt.

- Når vi i indeværende sæson ser den fulde regnskabsmæssige effekt af opkøbet af PGW Seeds, vil vi have fordoblet vores omsætning over tre år, og vi har nu en virksomhed med 2.000 dygtige medarbejdere dedikeret til frø over hele verden. Det er et meget stærkt fundament for DLF, fastslår Truels Damsgaard.

Han glæder sig også over, at DLF i 2018/19 igen har kunnet kombinere et godt regnskab med konkurrencedygtig frøafregning til de danske frøavlere.

Case IH præsenterer nyt forhandlersetup på Sjælland

Danmarks mest sælgende mærke i 2019 for landbrugstraktorer over 50 hk, Case IH, er klar til at løfte sløret for fremtidens forhandlersetup på Sjælland.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Gødskning tidligere end normalt

Med en forventet lav kvælstofpulje i jorden, og afgrøder der allerede er klar til at starte væksten, vurderes første tildeling af gødning at være lidt tidligere end normalt.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Gratis webinar om gødskningsstrategi

Seges inviterer til webinar om strategier for gødskning for den kommende sæson.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Det totale kvælstof-balanceregnskab skal skrottes

En bare nogenlunde præcis opgørelse fra danske landområder er uladsiggørlig, og naturen har så mange selvregulerende mekanismer, som ikke kan sættes på en formel, påpeger Jørn Rasmussen.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Landbruget skal inddrages i klimaforhandlinger

Vi ved, hvordan man reducerer CO2-udledningen drastisk, samtidig med at man øger produktionen.

Ung lollik har succes med egen maskinstation

Henrik Schmidt driver Henriks Maskinstation på Lolland, og han er med sine bare 26 år én af de yngste i en hård branche.
Side 1 af 47 (932 artikler)Prev1234567454647Next