bannerPos

- Kan gå religion i dyrkningsformer

Jens Jakob Jensen, der rådgiver planteavlere på Sydsjælland og Lolland Falster, tjekker jævnligt afgrøden for bladsvamp og skadedyr. Der er ikke noget at finde i dag.

Tekst og foto: Majbritt Christensen

Fagjournalist
13-06-2020 12:02
Godt håndværk er for planteavlskonsulenterne hos HN Agro Consult den vigtigste grundsten uanset dyrkningsform.For der kan gå religion i de enkelte dyrkningsformer, siger planteavlskonsulent Jens Jakob Jensen.

RÅDGIVNING Hos det private rådgivningsfirma, HN Agro Consult, der fortrinsvis rådgiver planteavlere på Sydsjælland og Lolland-Falster, har man en praktisk tilgang til planteavlen.

- For enkelte kan der godt gå religion i de forskellige dyrkningsformer. Men uanset om man dyrker jorden økologisk, pløjefrit eller konventionelt, er det vigtigste efter min mening, at håndværket er i orden, fortæller planteavlskonsulent Jens Jakob Jensen fra HN Agro Consult.

- Jeg vil hellere anbefale en landmand at pløje eller sprøjtebehandle, når der er et behov for det, end at sværge til et bestemt system. Det mener jeg er god rådgivning.

Han fortæller, at han selv havde planlagt at etablere en hvedemark direkte i stubben sidste år, men at han på grund af store mængder halm endte med at prioritere anderledes og pløje i stedet.

- På den måde er verden jo ikke statisk. Vejret og jordbundsforholdene er, som de er, og så må man rette indsatsen til efter forholdene, fastslår han.

Egne erfaringer fra marken

Jens Jakob Jensen driver selv en planteavlsbedrift på 125 hektar.

- Det giver mig mulighed for hele tiden at have fingeren på pulsen med hensyn til, hvad der sker derude, og ikke mindst for at eksperimentere lidt med forskellige afgrødesorter, siger han.

Jens Jakob Jensen udvælger forskellige sorter for at lære deres styrker og svagheder bedre at kende.

- I hveden har der sidste år været svære angreb af gulrust, fortæller han. 

- Derfor har jeg flere sorter i år, hvor nogle er mere modtagelige end andre, for at se hvordan de klarer sig.

Afgrøden står dog helt fint, og vi ser ikke det mindste spor af gulrust.

- Og det trods jeg forleden så en anden mark af samme sort, der var hårdt angrebet. Denne er behandlet mod det, og det har så åbenbart virket, hvilket jo i princippet er meget godt. Så kan vi se, at det har en effekt, siger Jens Jakob Jensen.

HN Agro Consult

Privat planteavlsrådgivning med fokus på området omkring Lolland-Falster og Sydsjælland

Grundlagt af Hugo Nøddelund i 2002

Jens Jakob Jensen kom med i 2011

Stor erfaring inden for dyrkning af sukkerroer

Rådgiver om planteavl og udfører lovmæssige indberetninger

Samarbejde og vidensdeling med andre private rådgivere

0

Massivt rod i Miljøstyrelsen koster landbruget

Massivt rod i Miljøstyrelsens beregninger for kvælstof-belastningen i Smålandshavets åbne del kan koste landbruget på Syd- og Vestsjælland dyrt i form af ekstra efterafgrøder, mener Gefion og DLS.

Grimme styrker rådgivning og salgssupport øst for Storebælt

Uffe Jensen er udpeget som ny ansvarlig for salg af kartoffemaskiner på Sjælland hos Grimme, oplyser selskabet.

I et høstvakuum

Lige nu er vurderingen på Danish Agros afdeling i Dalmose på Vestsjælland, at man skal modtage middeludbytter af korn og raps. Det er stilhed før stormen, fortæller markedsdirektør Christian Hjerpsted mandag eftermiddag, hvor høsten ligger stille.

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.
Side 1 af 64 (1278 artikler)Prev1234567626364Next