bannerPos

Landmænd skal lære om bier og blomster

Stadig flere landmænd anlægger blomsterstriber, der per definition er bivenlige. Foto: Henrik Sieben

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
27-07-2019 10:50
Verdens Bedste Fødevarer og Dansk Planteværn indbyder til fælles videns- og debatdag, og det sker under titlen »Landmænd som naturforvaltere«.

Aktuelt er den nye miljøminister Lea Wermelin (S) kommet i kraftig modvind hos blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og nogle af regeringens støttepartier.

Det sker som følge af at ministeren – efter deres opfattelse – ikke klart har meldt ud, om hun vil tage initiativ til at indføre et totalforbud mod neonikotinoider. Neonikotinoider må i dag på dispensation anvendes til at bejdse roefrø med.

Neonikotinoider er af nogle forskere påvist at skade biers nervesystem, deres evne til at orientere sig og dermed finde mad og at reproducere sig selv.

En tirsdag på Ryegaard Gods

Og netop bier er omdrejningspunktet for et debatmøde, som Dansk Planteværn og interesseorganisationen Verdens Bedste Fødevarer tirsdag den 20. august klokken 11 til 14 arrangerer på Ryegaard Gods. For hvad ved landmænd om bier og blomster?

Ifølge Verdens Bedste Fødevarer anvendes mere end 60 procent af Danmarks areal til landbrug, og i indbydelsen til debatmødet skriver de blandt andet: Om det kan kaldes natur, vil vi lade andre diskutere, men det er i hvert fald sikkert, at formålet på disse arealer ikke er at øge biodiversiteten. Formålet er derimod i reglen at holde markerne fri af ukrudt og insekter, der skader afgrøderne.

Blomsterstriber og bihoteller

Med baggrund i det inviteres til debatmødet, der indledes med en markvandring, hvor der vil blive fortalt om blomsterstriber, bihoteller og andre tiltag på Ryegaard Gods, der drives såvel økologisk som konventionelt.

- Efter rundturen bliver der mulighed for at debattere med blandt andre biolog og naturformidler Morten DD Hansen og forsøgsleder Jørgen Lundsgaard, ligesom der vil være repræsentanter fra landbrug og biforeninger, lyder det fra Felix Bekkersgaard Stark, talsmand for Verdens Bedste Fødevarer.

0

Klageinstans med åbenlys inhabilitet

Når inhabilitet er så åbenlys, er konstruktionen uholdbar, hvis vi vil pynte os med at leve i et retssamfund, skriver Jørn Rasmussen blandt andet i dette debatindlæg.

Økologer samles til plantedag i Roskilde

Bedre dyrkningssikkerhed i økologisk planteavl er temaet, når der torsdag den 11. juni er Økologisk Plantedag i Roskilde.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.
Side 1 af 59 (1166 artikler)Prev1234567575859Next