bannerPos

Muligheder inden for frugt- og grøntavl

Selv om flere dyrker jordbær i substrat og i tunneller, dyrkes hovedparten af de danske jordbær fortsat traditionelt ude i markjord.
08-02-2020 09:19
Der er spændende udfordringer ved at producere frugt og grønt, og det kan samtidig også være økonomisk attraktivt. Der er dog en række faktorer, man skal være opmærksom på.

AFGRØDER Frugt- og grøntproducenter adskiller sig som alle andre fra hinanden – fra kæmpestore virksomheder med hundredvis af ansatte til små jordbæravlere uden ansatte og selvpluk.

- Det kræver megen risikovillig kapital at mase sig ind blandt de store. Til gengæld er der i nogle egne af landet gode muligheder for at bygge en virksomhed op på lokalt salg af for eksempel jordbær eller andre højværdiafgrøder, fortæller rådgiver Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice.

- Det kan, tilføjer han, være som supplement til eksisterende planteavl eller for eksempel erstatning for mælkeproduktion på en lidt for lille og nedslidt kvæggård.

Før man kaster sig ud i produktion af jordbær eller andet, er det vigtigt, man ser sig omkring. Hvad mangler på der på egnen?

- Ligger der en stor gårdbutik med mange jordbær og asparges bare tre kilometer væk, er det måske ikke den bedste idé at kopiere konceptet, påpeger Dan Haunstrup Christensen, der også gør opmærksom på, at man bør se indad.

- Hvad har man mulighed for at producere på netop ens jordtype og i lokalklimaet, og hvordan ligger gården placeret i forhold kunderne?

Jordbær og asparges

- Jeg ser i hvert fald to produkter, der er værd at give lidt opmærksomhed. Det ene er en klassiker, nemlig danske jordbær. Det andet er et nyt bekendtskab, der gennem de senere år har øget arealet med 10 procent hvert år, og som danske forbrugere er begyndt at få øjnene op for, nemlig asparges.

Disse to højværdiafgrøder kan, ifølge Dan Haunstrup Christensen, danne rygraden i en gårdbutik/lokalsalg suppleret af nye kartofler og andre grøntsager.

- I 2017 lavede vi i HortiAdvice et lille studie over, hvor i landet der dyrkes jordbær. På kommuneniveau talte vi antal avlere og antal hektar, fortæller han og oplyser videre:

- Det overrasker nok ingen, at der er masser af jordbær på Sydfyn, Als, Samsø og Sydsjælland, men det er overraskende, at der slet ingen jordbær dyrkes i for eksempel Horsens Kommune med sine 86.000 indbyggere, eller at der kun er 0,5 hektar jordbær på Bornholm med 40.000 fastboende plus tusindvis af turister i sommerperioden.

- At der er muligheder, er ikke det samme som at sige, at pengene er lettjente. Der skal investeringer, forberedelse, lærdom og ikke mindst tålmodighed til. Der går tid, før kunderne for alvor opdager, at man eksisterer, så at kaste sig over jordbær, asparges eller en tredje kultur er ikke et quickfix for en bedrift med dårlig økonomi.

Investering i maskiner

Hvordan dyrker man så jordbær i år 2020? Selv om flere dyrker jordbær i substrat og i tunneller, dyrkes hovedparten af de danske jordbær fortsat traditionelt ude i markjord.

- Når man dyrker i markjorden, planter de fleste småplanter i maj, og der plukkes ikke det første år. Dernæst plukker man på planterne i to-tre år. Jordbær kan vokse på de fleste jordtyper, men de tåler ikke vandlidende jorder. De er samtidig også ømfindtlige overfor vandmangel, så mulighed for vanding er nærmest en betingelse, pointerer Dan Haunstrup Christensen.

Inden man for alvor går i gang, skal man måske også investere i nogle maskiner, blandt andet til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som vi i stigende grad bliver afhængig i de kommende år.

- At der er muligheder, er ikke det samme som at sige, at pengene er lettjente.

Dan Haunstrup Christensen

- Derfor vil rækkefræser og radrenser stå på ønskesedlen. Ligeledes er der behov for en ordentlig sprøjte, hvis man skal dyrke konventionelle jordbær.

At bruge en traditionel markbom giver ifølge Dan Haunstrup Christensen en dårlig dækning nede i de tætte jordbærplanter, og det er ikke optimalt til dyre midler, hvor en sprøjtning let koster 1.000 kroner pr. hektar.

- Inden man går i gang, skal man også forholde sig til andre ting som halmudlægning, bolig til plukkere, afsætning af bærrene, aftaler med lokale supermarkeder osv.

En spændende kultur

Arealet med asparges er femdoblet gennem de seneste 10-15 år, og de dyrkes både hos store avlere, som sælger til supermarkederne, og hos mange mindre avlere med gårdbutikker.

Det er de grønne asparges, som dominerer. Dem kender forbrugerne, og det er de enkleste at producere for avlerne, men noget tyder på, at danske forbrugere også er ved at få øjnene op for de hvide.

- Grønne asparges kan man dyrke på flere jordtyper, men lige som med jordbær gælder det, at jorden ikke må være vandlidende. Rødderne kommer dybt ned og har ikke godt af at stå under vand, forklarer Dan Haunstrup Christensen og uddyber:

- I første omgang skal der ikke så mange investeringer til for at komme i gang – ud over planterne – men bliver arealet større, end man kan afsætte i en mindre gårdbutik, kommer der investeringer i form af blandt andet høstevogne og kølelagring.

Andre spændende afgrøder

De store udfordringer, når det kommer til grønne asparges, er at holde marken ukrudtsfri i mange år.

- Indtil juli har planterne ingen top og først et godt stykke hen på sommeren konkurrerer toppen med ukrudtet om lyset. Samtidig er udvalget af godkendte herbicider ret begrænset, så man skal ikke sove i timen, påpeger Dan Haunstrup Christensen og gør opmærksom på, at man de første år sandsynligvis også vil opleve ubalance mellem produktion og afsætning.

Der er selvfølgelig flere andre afgrøder, som også kan være interessante alt afhængig af, hvad markedet i lokalområdet kan aftage. Interessante højværdikulturer kan være tidlige kartofler, plukærter og moreller men også andre.

- Uanset hvilke afgrøder, man vælger, skal der prioriteres en palet som gør, at omsætningen, arbejdsmængden og arealet på lang sigt er bæredygtig, både for én selv og gårdens areal, understreger Dan Haunstrup Christensen.

Høje etableringsomkostninger

Noget man som grøntsags- eller bærproducent skal vænne sig til er, at man ikke kun er produktionsansvarlig, man er også sælger.

Dan Haunstrup Christensen anbefaler i den sammenhæng, at man markedsfører sig på kvaliteten og udvalget, ikke på prisen.

- Vænner man først kunderne til lave priser, kan det være vanskeligt at komme op i pris igen, uanset kvaliteten. I nogle gårdbutikker ser man, at det er overraskende høje priser, som forbrugerne er villige til at betale for nogle produkter, men så skal produkterne også ubetinget være af høj kvalitet.

Der er desværre ingen nyere kalkuler inden for frugt- og grøntsagsavlen. Ved at undersøge priser og gætte på tidsforbrug kan man lave overslag på investeringer og omsætninger, men alle gårde er forskellige, så noget generelt er vanskelig at lave.

- Fælles for alle kulturer, man kan finde på at dyrke, gælder det, at man skal forberede sig godt, påpeger Dan Haunstrup Christensen og forklarer videre:

- Der er høje etableringsomkostninger forbundet med dyrkningen og ofte meget manuelt arbejde i forhold til klassisk landbrug. Derfor skal man lave sine lektier på forhånd, men så kan man også stå med et godt resultat til sidst.

jhal

Case IH præsenterer nyt forhandlersetup på Sjælland

Danmarks mest sælgende mærke i 2019 for landbrugstraktorer over 50 hk, Case IH, er klar til at løfte sløret for fremtidens forhandlersetup på Sjælland.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Gødskning tidligere end normalt

Med en forventet lav kvælstofpulje i jorden, og afgrøder der allerede er klar til at starte væksten, vurderes første tildeling af gødning at være lidt tidligere end normalt.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Gratis webinar om gødskningsstrategi

Seges inviterer til webinar om strategier for gødskning for den kommende sæson.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Det totale kvælstof-balanceregnskab skal skrottes

En bare nogenlunde præcis opgørelse fra danske landområder er uladsiggørlig, og naturen har så mange selvregulerende mekanismer, som ikke kan sættes på en formel, påpeger Jørn Rasmussen.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Landbruget skal inddrages i klimaforhandlinger

Vi ved, hvordan man reducerer CO2-udledningen drastisk, samtidig med at man øger produktionen.

Ung lollik har succes med egen maskinstation

Henrik Schmidt driver Henriks Maskinstation på Lolland, og han er med sine bare 26 år én af de yngste i en hård branche.
Side 1 af 47 (932 artikler)Prev1234567454647Next