bannerPos

Tid til at bekæmpe den dødelige engbrandbæger

En mark, hvor brandbæger i den grad har taget overhånd. Om kort tid smider den frøene, og da de er vindbårne, kommer de nemt vidt omkring. Foto: Henrik Sieben 

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
05-08-2019 13:26
Både kreaturejere og ikke mindst hesteejere frygter engbrandbæger, der kan være dødelig for dyr.

Netop nu ser man på flere marker rundt i landet relativt høje gule blomster –  typisk 80-120 centimeter – lyse op, og mange steder er det den frygtede, giftige og dermed ikke mindst forhadte brandbæger, hvad enten det er engbrandbæger elle vårbrandbæger. 

Også på mange hel- og halvoffentlige arealer, langs lande- og motorveje og langs jernbanespor står planten.

Modsat blandt andet kæmpe-bjørneklo, rynket rose og sildig gyldenris er brandbæger er ikke en invasiv art og står derfor heller ikke på hverken EU’s eller den danske liste over arter, der ønskes bekæmpelse af. Det er dog ikke ensbetydende med, at den ikke ønskes fjernet mange steder.

Årsagen er den simple, at rigtig mange ejere af kreaturer og heste ikke ønsker planten på deres marker – og heller ikke i deres ensilage, hø eller wrap.

Det skyldes altså, at planten er giftig, og det er både, når den er i vækst, og hvis den i tør eller ensileret tilstand forefindes i vinterfoderet. 

Og den ønskes heller ikke på naboens marker, da frøene er vindbårne, og derfor kan store arealer hurtigt blive tilgroede med nye planter.

Advarsel og opfordring

Aktuelt er der derfor netop nu mange advarsler på blandt andet diverse hestesites, via Facebook, i nyhedsbreve fra konsulenter og rådgivere inden for ikke mindst hesteverdenen, hvor der advares mod planten og gives opfordringer til at bekæmpe og rydde den af vejen.

Normalt græsser hestene uden om planten, men ved mangel på græs, eller hvis der er mange engbrandbæger i marken, kan det forekomme, at heste spiser planterne. Enkelte heste har endda vist særlig smag for planten og går således målrettet efter dem.

Heste skal spise op mod fem procent af deres egen vægt af planten for at dø, men hver sommer opleves flere tilfælde, hvor heste viser tegn på forgiftning. 

Symptomerne kan blandt andet være, at den taber sig, bliver slinger, vandrer hvileløst rundt, væskeansamlinger og gule slimhinder, ligesom hvide partier i pelsen bliver allergiske overfor sollys. 

I øvrigt er netop forgiftning med brandbæger en af de mest udbredte planteforgiftninger hos husdyr. Og da giftstofferne langsomt hober sig op i leveren, og der kan forrette uhelbredelig skade, kan man med rette betegne sygdommen som »en sniger«.

Problemplante i fremgang

Efter det er blevet forbudt at sprøjte brakmarker, og det samtidig ikke er alle, der får fjernet planterne fra græsmarkerne, synes planten at være i fremgang og stigende i antal.

Et andet problem med planten er, at den først blomster i sit andet leveår, hvorfor den som et-års plante kan stå på marken, uden at man lige umiddelbart opdager den.  

For at komme planterne til livs, anbefales det helt at fjerne dem. Det vil sige grave dem op – og naturligvis helst inden de når at sætte frø, så de ikke øges i antal det efterfølgende år. 

I forhold til kemisk bekæmpelse anbefaler Seges, at man kontakter en planteavlskonsulent.

0

Klageinstans med åbenlys inhabilitet

Når inhabilitet er så åbenlys, er konstruktionen uholdbar, hvis vi vil pynte os med at leve i et retssamfund, skriver Jørn Rasmussen blandt andet i dette debatindlæg.

Økologer samles til plantedag i Roskilde

Bedre dyrkningssikkerhed i økologisk planteavl er temaet, når der torsdag den 11. juni er Økologisk Plantedag i Roskilde.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.
Side 1 af 59 (1166 artikler)Prev1234567575859Next