bannerPos

Tid til at bekæmpe giftig plante

En mark, hvor brandbæger i den grad har taget overhånd. Om kort tid smider den frøene, og da de er vindbårne, kommer de nemt vidt omkring.

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
09-08-2019 15:04
Både kreaturejere og ikke mindst hesteejere frygter engbrandbæger, der kan være dødelig for dyr.

Netop nu ser man på flere marker rundt i landet relativt høje gule blomster – typisk 80-120 centimeter – lyse op, og mange steder er det den frygtede, giftige og dermed ikke mindst forhadte brandbæger, hvad enten det er engbrandbæger elle vårbrandbæger. Også på mange hel- og halvoffentlige arealer, langs lande- og motorveje og langs jernbanespor står planten.

Modsat blandt andet kæmpe-bjørneklo, rynket rose og sildig gyldenris er brandbæger er ikke en invasiv art og står derfor heller ikke på hverken EU’s eller den danske liste over arter, der ønskes bekæmpelse af. Det er dog ikke ensbetydende med, at den ikke ønskes fjernet mange steder.

Årsagen er den simple, at rigtig mange ejere af kreaturer og heste ikke ønsker planten på deres marker – og heller ikke i deres ensilage, hø eller wrap.

Det skyldes altså, at planten er giftig, og det er både, når den er i vækst, og hvis den i tør eller ensileret tilstand forefindes i vinterfoderet.

Og den ønskes heller ikke på naboens marker, da frøene er vindbårne, og derfor kan store arealer hurtigt blive tilgroede med nye planter.

 

Advarsel og opfordring

Normalt græsser hestene uden om planten, men ved mangel på græs, eller hvis der er mange engbrandbæger i marken, kan det forekomme, at heste spiser planterne. Enkelte heste har endda vist særlig smag for planten, og går således målrettet efter dem.

Heste skal spise op mod fem procent af deres egen vægt af planten for at dø, men hver sommer opleves flere tilfælde, hvor heste viser tegn på forgiftning.

Symptomerne kan blandt andet være, at den taber sig, bliver slinger, vandrer hvileløst rundt, væskeansamlinger og gule slimhinder, ligesom hvide partier i pelsen bliver allergiske overfor sollys.

I øvrigt er netop forgiftning med brandbæger en af de mest udbredte planteforgiftninger hos husdyr.

 

Problemplante i fremgang

Efter det er blevet forbudt at sprøjte brakmarker, og det samtidig ikke er alle, der får fjernet planterne fra græsmarkerne, synes planten at være i fremgang og stigende i antal.

Et andet problem med planten er, at den først blomster i sit andet leveår, hvorfor den som et-års plante kan stå på marken, uden at man lige umiddelbart opdager den. 

For at komme planterne til livs, anbefales det helt at fjerne dem. Det vil sige grave dem op – og naturligvis helst inden de når at sætte frø, så de ikke øges i antal det efterfølgende år.

I forhold til kemisk bekæmpelse anbefaler Seges, at man kontakter en planteavlskonsulent.

Landbruget får hjælp til grøn omstilling

»Landbruget er en del af løsningen« var titlen på en konference på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, hvor den grønne omstilling var i fokus.

Klassiske dyder og mekanisk bekæmpelse

Hos Stroco-Agro er interessen for No-till større end salget af udstyr dertil. I stedet er det klassiske harver og radrensere, der stjæler interessen.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Lav erstatning til landmand berørt af sprøjteforbud i BNBO

Første afgørelse om erstatningens størrelse om sprøjteforbud i et BNBO i Egedal ender i en for lodsejer chokerende lav erstatning. Nordsjællandsk landboformand føler sig ramt på retsfølelsen. Erstatningen ligger langt fra, hvad man fra landbrugets side mener, er rimeligt.

Velfærdskød – kalve på græs: - Man skal have mentalt overskud

Karen Freiesleben og Torben Olsen har i flere år fast haft 50 jerseytyrekalve på stald, og de opfordrer andre til at lave gårdbutikker og sælge gennem lokale supermarkeder – selv om det kræver mentalt overskud.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Lukket for kontrakttegning

Med kontrakt på de sidste 2.000 hektar, som Nordic Sugar ønskede, er der nu lukket for yderligere kontrakttegning til 2020.
Side 1 af 42 (826 artikler)Prev1234567404142Next