bannerPos

LU sætter alle sejl til: - Vi satser på at lave det bedste DM-stævne

Frank Keinicke Nielsen.

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
28-09-2019 17:21
Medlemmer i LandboUngdom Region Øst arbejder intens på forberedelserne til DM i pløjning i slutningen af oktober.

I slutningen af oktober – fredag den 25. og lørdag den 26. oktober – afvikles danmarksmesterskaberne i pløjning, og da det foregår ved Gørlev i Vestsjælland, er det med LandboUngdom Region Øst som arrangør.

100 dygtige pløjere og deres traktorer og plove leverer hovedunderholdningen til DM, og alle rundt om pløjestævnet vil give de bedste forhold for både pløjere og tilskuere. Det er i hvert fald målsætningen hos arrangørerne.

- Vi vil have styr på alle detaljer, og intet er overladt til tilfældighederne. Tilskuerne vil helt sikkert få en god oplevelse, så det er bare at møde op, siger Frank Keinicke Nielsen. Han er formand for styregruppen bag DM i pløjning, der alle arbejder frivilligt.

- At det hele spiller på dagen, er vores løn, siger Frank Keinicke Nielsen, som glæder sig over, at der på Sjælland i de senere år er kommet mere gang i pløjesporten, som fik en form for »førstehjælp«, da LandboUngdom Region Øst i 2015 sidst arrangerede DM i pløjning.

Blod på tanden

- Det stævne startede genoplivningen af pløjning på Sjælland. Det var et fornuftigt stævne på Kragerup Gods dengang, og det gav blod på tanden til at gøre det igen. Vi ved, vi kan løfte opgaven, og vi går efter at lave et endnu bedre stævne i år, siger Frank Keinicke Nielsen og fortsætter:

- Vi bruger erfaringerne fra 2015 og andre regioners DM-stævner, og vi satser på at lave det bedste DM-stævne. Der er mange bolde i luften, og det er en stor udfordring, men vi tror på det.

Et vigtigt parameter til et pløjestævne er selvfølgelig, hvor det bliver afholdt. Og her byder pløjevært Morten Thorkilsen på rigtig gode forhold på Søgaard.

- Hele stævnet er samlet omkring én mark. I øvrigt en dejlig flad mark med fornuftig ensartet jord. Og så laver vi plovkro i en maskinhal i det ene hjørne af marken, forklarer Frank Keinicke Nielsen, der forventer mellem 1.000 og 2.000 tilskuere.

- I plovkroen serverer vi en lun ret og grillmad samt kaffe og kage. Og så har vi en bespisningsvogn, der kører rundt, så publikum ikke nødvendigvis skal gå tilbage til plovkroen for at proviantere, fortæller »pløjeformanden«, som oplyser, at omkring 100 frivillige vil hjælpe med diverse opgaver til DM-stævnet.

Case IH præsenterer nyt forhandlersetup på Sjælland

Danmarks mest sælgende mærke i 2019 for landbrugstraktorer over 50 hk, Case IH, er klar til at løfte sløret for fremtidens forhandlersetup på Sjælland.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Gødskning tidligere end normalt

Med en forventet lav kvælstofpulje i jorden, og afgrøder der allerede er klar til at starte væksten, vurderes første tildeling af gødning at være lidt tidligere end normalt.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Gratis webinar om gødskningsstrategi

Seges inviterer til webinar om strategier for gødskning for den kommende sæson.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Det totale kvælstof-balanceregnskab skal skrottes

En bare nogenlunde præcis opgørelse fra danske landområder er uladsiggørlig, og naturen har så mange selvregulerende mekanismer, som ikke kan sættes på en formel, påpeger Jørn Rasmussen.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Landbruget skal inddrages i klimaforhandlinger

Vi ved, hvordan man reducerer CO2-udledningen drastisk, samtidig med at man øger produktionen.

Ung lollik har succes med egen maskinstation

Henrik Schmidt driver Henriks Maskinstation på Lolland, og han er med sine bare 26 år én af de yngste i en hård branche.
Side 1 af 47 (932 artikler)Prev1234567454647Next