bannerPos

Hvem fejer Fejø af banen som Årets Landsby 2019?

Fejø i Lolland Kommune har formået at vende afvikling til udvikling. Det gav sidste år titlen som Årets Landsby. Nu er spørgsmålet så, hvem der skal feje Fejø af banen.

Jesper Hallgren

Journalist
20-06-2019 11:11
Til august afgøres det, hvem der skal overtage tronen som Årets Landsby efter Fejø.

Fejø i Lolland Kommune formåede at vende afvikling til udvikling, og derfor blev den lille ø i Smålandsfarvandet hædret som Årets Landsby 2018.

Det er blandt andet et succesfuldt Børne- og Kulturhus, der kom til i trods og protest over skolelukninger, der kastede hele otte nye stillinger af sig og tiltrak 28 nye beboere i 2017. 

- Og Børne- og Kulturhuset, skabt og drevet af frivillige, fungerer stadig som et trækplaster i dag, fortæller Ann-Mai Hansen, der er næstformand i Fejøforeningen, og indstillede Fejø til prisen i 2018.

- Det går strygende med vores Børne- og Kulturhus. Der har været rigtig meget omtale efter vi vandt prisen, selv når det har handlet om andre emner. Eksempelvis indstillede vi en lærer til Politikens Undervisningspris, og da journalisterne fik nys om, at der var en særlig historie bag Børne- og Kulturhuset hvor skolen holder til, så fik historien pludselig endnu større interesse fra journalister og tv-hold, oplyser hun.

Udvikling fortsætter

Ann-Mai Hansen fortæller også, at Fejø har formået at holde fast i den gode udvikling og interesse, og siden er bosætningen steget med yderligere 17, så beboertallet på Fejø nu er på 473.

Pengesummen på 25.000 kroner, der fulgte med æren som Årets Landsby, er ved at blive forvaltet. Planen er, at den skal give en opløftning til det gule hus på Vesterby havn. Det er en gammel vejerbod, som trænger til en kærlig hånd og en del maling, men i fremtiden skal den byde folk velkommen med informationer og arrangementer i og på øen.

Nu skal afløseren så snart findes. Årets tema er »Den bæredygtige landsby«, og der vil blive lagt vægt på om landsbyen har udviklet sig i en bæredygtig retning, hvor følgende fire dimensioner er afgørende: 
1. Natur og fysiske forhold – for eksempel klima, miljø, energi og genbrug.
2. Social – her tænkes på integration, generationer på tværs, børn, unge og ældre.
3. Økonomiske løsninger, som bygger på egne kræfter i fællesskabet.
4. Kulturel. Traditioner og vaner som underbygger Den bæredygtige landsby. 

Fakta om Årets Landsby
- Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 23. gang. 
- Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
- Kriterierne for at ansøge er, at den indstillede landsby har under 1.200 indbyggere, har formuleret en udviklingsplan og er organiseret med et lokalråd eller lignende.
- Sidste års tema var »Den samarbejdende landsby«, og vinderen var den lille ø i Lolland Kommune, Fejø. 
- Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Vallekilde, Hvilsom, Skovlunde, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig og Trekroner.

Høsten kom godt i gang på Lolland

Overraskende højt udbytte, lød det fra Kim Monk Rasmussen, Hvidkilde og Bøllesminde, der var blandt de første til at høste vinterbyg.

Ny teknologi og hunde skal bekæmpe rotter

Med hundeførere og særligt udviklede digitale og giftfrie fælder melder HedeDanmark sig ind i kampen mod rotter og andre skadedyr.

Ny type afdækning til ensilagestakken

Silage Safe er navnet på et nyt system til afdækning af ensilagestakkene, der går udenom dæksider.

Daka Refood har sat biogasanlæg på standby

Daka Refood har indtil videre sat planerne om et biogasanlæg på Sjælland til madaffald på pause. Det skyldes ændringer i støtteordningerne til nye biogasanlæg.

Veganer modtager trusler efter ulovlig indtrængen

Veganerpartiets stifter, Henrik Vindfeldt, har modtaget trusler efter han ulovligt trængte ind i en svinestald på Falster.

Varm opstart på årets høst

Guldborgsund Agro I/S tog på en varm sommerdag tre nye Case IH Axial-Flow 9250 i brug ved høst af bakkesvingel.

Den grønne omstilling er på vej på græs

En mere intensiv produktion af kløvergræs kan hjælpe den grønne omstilling i landbruget på flere måder, viser resultater af ny forskning på Aarhus Universitet.

Søllested Maskinforretning kører videre uden John Deere

Torben Kepp Jensen, indehaver af Søllested Maskinforretning, oplyser, at virksomheden fortsætter uden John Deere-forhandlingen.

Høstmaskiner godkendt til kørsel

Myndighederne har netop givet dispensation til at køre med de landbrugsmaskiner på gummibælter, der står for høsten af ærter.

Bisonsti er åbnet på Bornholm

Søndag inviede den nye miljøminister Lea Wermelin (S) Bisonstien i Almindingen. Stien er en ud af fem nye vandreruter på Bornholm, der er blevet markeret, så det er nemt at finde rundt.
Side 1 af 33 (656 artikler)Prev1234567313233Next