bannerPos

Socialkonsulent: - Landmænd glemmer sig selv

Socialkonsulent Mette Neist (th) brugte en dag hos mælkeproducenterne Charlotte og Søren Vejen på ejendommen Rødkjærsgård i Lendum i Vendsyssel, for at blive klogere på en mælkeproducents arbejdsopgaver.

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
26-11-2019 11:50
Mette Neist er socialkonsulent ved LandboNord. Hun oplever alt for mange landmænd havde fuldstændig tjek på forsikringerne på maskiner og bygninger, men hvad der sker med dem selv, hvis de får en arbejdsskade, eller hvad der sker med bedriften og de efterladte, hvis de dør, det kommer i anden række.

Vækkeuret ringer tidligere end det plejer den dag, hvor socialkonsulent Mette Neist, har aftalt med mælkeproducenterne Charlotte og Søren Vejen, at hun skal en dag i praktik på deres landbrug Rødkjærsgård ved Lendum i Vendsyssel.

Mette Neist er nyansat ved LandboNord i Brønderslev, hvor hun blandt andet skal hjælpe kunder med råd og vejledning omkring arbejdsmarkeds- og sociallovgivning.

- Jeg har valgt at tage en dag i praktik, fordi jeg gerne vil se, hvilke arbejdsopgaver Charlotte og Søren har, siger hun.

Dagen i dag skal handle om landmanden og hvad der sker, hvis for eksempel Søren kommer til skade og ikke kan varetage sit arbejde enten en periode eller permanent. Eller i værste fald, hvad der sker, hvis Søren pludselig går bort.

Ville være landmand

Mette Neist har adskillige års erfaring fra jobcentre og en bred erfaring inden for det sociale og beskæftigelsesmæssige område fra stillinger som socialrådgiver, faglig konsulent og teamleder.

- Jeg har selv passet dyr, men det var kødkvæg, så jeg ved lidt om landbrug, men er efter morgenen her på ejendommen meget overrasket over at se Søren blande foder. Jeg anede ikke, det foregik sådan, fortæller Mette Neist hen over morgenkaffen, hvor Søren begynder at fortælle om, hvordan de i 2006 kom til Rødkjærsgård efter at have set på ejendomme 3-4 år forinden.

- Jeg er søn af en politimand og en pædagog, men har altid vidst jeg ville være landmand, og malkede også ved en nabo som dreng. Jeg blev uddannet virksomhedsleder og mødte Charlotte på skolen – hun er tekniker. Vi var i seriøse forhandlinger på ejendomme flere gange, men hver gang kom der en etableret landmand og så havde vi ikke en chance, fortæller Søren.

Tunge, gentagne løft

Mette Neist får drejet snakken hen på det daglige fysiske arbejde i stalden.

- Efter vi havde hørt om denne ejendom, som ikke engang var sat til salg endnu, gik der halvanden måned, så havde vi overtaget. I 2008 valgte vi at få malkerobotter, fordi jeg ikke kunne holde til at malke i mine skuldre og albuer. Det var alt for mange gentagne bevægelser.

- Ja, og jeg vil heller ikke kunne holde til at malke i min skuldre, fortæller Charlotte, som har det daglige ansvar for køerne.

Selvom malkerobotterne har givet en kæmpe fysisk lettelse og Søren også erkender, at det at være landmand jo ikke er fysisk hårdt som det var i gamle dage, så må han også indrømme, at hvor sækkevare førhen vejede 50 kilo, synes han i dag, at sækkene på mellem 24 og 33 kilo er tunge.

- Jeg tænkte egentlig ikke over det førhen, men jeg synes faktisk, at de sække er tunge. Det slider på kroppen. Jeg ved jo godt, hvordan jeg skal løfte og prøver også på det, men sommetider er det andet bare nemmere, forklarer Søren Vejen, som har 275 årskøer og 240 hektar i markplan, hvoraf en del af jorden er lejet ud.

Dødsfald satte tankerne i gang

Hos Charlotte og Søren har det med hvordan man er stillet, hvis man er ude for en arbejdsulykke eller det der er værre, ikke været noget man brugt meget tid på at snakke om. Alligevel var der en episode, som satte tingene i perspektiv.

- Vi mistede en fra vores erfagruppe. Han blev kun fyrre år, men det er jo uhyggeligt, at der skal sådan noget til, før man begynder at tænke over sin egen situation og hvordan man er stillet, hvis en af os for eksempel dør, fortæller Søren Vejen.

- Vi mistede en fra vores erfagruppe. Han blev kun fyrre år, men det er jo uhyggeligt at der skal sådan noget til, før man begynder at tænke over sin egen situation.

Søren Vejen, mælkeproducent

Han oplever både ham selv og sine kollegaer er blevet gode til at snakke om, hvad der ske, hvis man går konkurs, men man taler ikke om, hvad der sker med bedriften og de efterladte, hvis man dør.

Glemmer sig selv

Charlotte og Søren oplever også, at selv forsikringsfolk, har svært ved at tale om tabt arbejdsevne, invaliditet og død.

- Hver år kommer der en forsikringsmand, som fortæller hvordan maskinerne, dyrene og bygningerne er forsikret. Det er meget detaljeret, men når han kommer til os, siger han, at det ser fint ud med vores forsikringer og det tror jeg da også det gør, men mere ved jeg heller ikke, siger Søren.

Det billede har Mette Neist oplevet flere gang.

- Landmænd har fuldstændig styr på, hvordan deres maskiner er forsikret, men glemmer sig selv.

Forsikringstjek årligt

Mette Neist er meget bevidst om, at man ikke skal lade sig overforsikre, men at man en gang om året bør gå igennem ens forsikringer.

- Man skal ikke vinge af ved alt, men man skal være bevidst om, hvad man vælger fra, opfordrer hun.

Charlotte og Søren er meget positive overfor at få Mette Neist til at gennemgå deres forsikringer.

- Hvert år når forsikringsmanden kommer, kan man jo ikke lade være med at have i hovedet, at han også skal sælge, det skal Mette jo ikke, hun er uvildig, siger han.

Ud over, at gennemgå sine forsikringer en gang om året, opfordrer Mette til, at man får tjekket tingene igennem, hver gang der sker ændringer. Det kan være alt fra fødsel, bryllup, skilsmisse og død til når man køber en ny traktor, lidt jord eller en naboejendom.

- Forsikringer er dødkedeligt, men det er rigtig vigtigt, at summerne er rigtige, så man hele tiden ved, hvad der sker, hvis man falder væk i morgen, lyder det.

En af de ting Søren Vejen er blevet overbevist om, efter en dag med Mette i praktik er, at han nok skal have meldt sig ind i en a-kasse.

- Jeg er ikke medlem af en fagforening eller en a-kasse og det er helt sikkert noget jeg skal have prioriteret, siger han.

 

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Stort rykind til åbent hus i Sandby

Der var 400-500 besøgende til det årlige åbent hus-arrangement i Sandby Smedie og Maskinhandel.

Stor fremgang og god økonomi i øko-roer

Arealet med økologiske sukkerroer er mere end fordoblet på kun et år, og dette års høst ser ud til at slå de to foregående.

Frøsalget sluppet løs

Sukkerproduktionen og roedyrkningen i Europa har gennem årtier været reguleret og på mange måder meget styret, påpeger Elo West Larsen fra KWS.

Landbruget får hjælp til grøn omstilling

»Landbruget er en del af løsningen« var titlen på en konference på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, hvor den grønne omstilling var i fokus.

Klassiske dyder og mekanisk bekæmpelse

Hos Stroco-Agro er interessen for No-till større end salget af udstyr dertil. I stedet er det klassiske harver og radrensere, der stjæler interessen.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Lav erstatning til landmand berørt af sprøjteforbud i BNBO

Første afgørelse om erstatningens størrelse om sprøjteforbud i et BNBO i Egedal ender i en for lodsejer chokerende lav erstatning. Nordsjællandsk landboformand føler sig ramt på retsfølelsen. Erstatningen ligger langt fra, hvad man fra landbrugets side mener, er rimeligt.
Side 1 af 42 (830 artikler)Prev1234567404142Next