bannerPos

Ny ansøgningsfrist til skovrejsning

Søren Paludan, Paludan Landskabskonsulent, oplyser blandt andet, at én hektar skov lagrer 5-20 tons CO2 om året.

Redaktionen

08-08-2019 12:44
Der er mange gode grunde til at plante skov, og fredag den 20. september er der ansøgningsfrist om tilskud til skovrejsning.

Bekendtgørelsen om tilskud til skovrejsning er nu underskrevet af fødevareminister, Mogens Jensen (S).

- Fristen for ansøgning er fredag den 20. september, og da der er afsat 35 millioner kroner til ordningen i 2019 og kun fem millioner kroner i 2020, kan det være en god idé at søge nu, fortæller Søren Paludan, Paludan Landskabskonsulent.

Han oplyser i den sammenhæng, at der er to år til at gennemføre projektet. Der er tilskud til løvskov og skovbryn på 32.000 kroner pr. hektar, og minimum to hektar landbrugsareal skal tilplantes.

- Der kan også opnås tilskud til plantning af nåletræ, og arealtilskuddet kan bibeholdes, påpeger Søren Paludan videre og gør opmærksom på, at der i 2021 kommer en ny ordning.

- Den nuværende ordning er alene baseret på at reducere kvælstofudvaskning, men i den nye ordning fra 2021 kan det forventes, at andre aspekter som CO2-binding og grundvandsbeskyttelse også vil indgå.

- Selv om skov står højt på den politiske liste, skal der ikke forventes højere tilskud, påpeger Søren Paludan, som kalder kravene i nuværende ordning for både »fordelagtige og lempelige«.

 

Forskellige træarter

Søren Paludan fortæller, at et lille skovstykke på 5.000-10.000 kvadratmeter i tilknytning til gården ofte have meget stor værdi. Rigtig designet kan man få meget ud af en halv hektar, vurderer han.

- Det kan have stor værdi for den daglige glæde, og man kan ikke altid tænke i tilskud, hvor kravet også er, at der plantes minimum to hektar, lyder det fra landskabskonsulenten.

Vi kender ikke klimaet i fremtiden, men alt tyder på et varmere og mere ustabilt klima med flere storme, flere våde og flere tørre perioder. Derfor bør de træarter, der vælges, både være robuste og have gode tilpasningsevner.

- Det gode råd ved skovrejsning er også at skabe en spændende og varieret skov. Brug forskellige træarter og altid med indblanding. Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv og nåletræer. Det er godt for variation og dyreliv, fastslår Søren Paludan, som påpeger, at en skov også er godt for klimaet.

- Én hektar skov lagrer 5-20 tons CO2 om året. Som jordbruger har man dermed mulighed for at bidrage til at begrænse klimaeffekten. Et stykke lystskov på kun 5.000 kvadratmeter svarer til det årlige CO2-forbrug for en familie på 4 personer.

 

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Mangel på bestøvere kan true specialafgrøderne

Dyrkere af blandt andet hybridraps, hvidkløver og andre specialafgrøder får et problem, hvis danske erhvervsbiavlere ikke kan afsætte deres honning. Bi-avlerne lever udover honningsalget nemlig også af at leje bier ud til bestøvning af specialafgrøder.

Weidemanns læssere hædret

To læssere fra Weidemann er blevet hædret med fornemme designpriser.

Ny flishugger har bælter - og fjernbetjening

Med fokus på sikkerhed, miljø og brugervenlighed har Linddana skabt den ultimative flishugger, som for at øge sikkerheden og brugervenligheden styres med fjernbetjening.

EDC Poul Erik Bech etablerer forretningsområde indenfor landbrug

Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed indenfor EDC-gruppen, EDC Poul Erik Bech, udvider forretningspaletten med opstart af EDC Landbrug Poul Erik Bech. Manden, der skal sidde i spidsen, er en tung profil der tidligere kommer fra en stilling som chef for Nykredits landsbrugsafdeling på Sjælland.

Få tiltag kan gøre en stor forskel

Klubber for de Stående Jagthunde i Danmark arbejder for at forbedre forholdene for faunaen i agerlandet i almindelighed og for agerhønsene i særdeleshed.

Gør kulturerne klar til salg

Langesømessen er lig med startskuddet for fremvisning af kulturer.

Et skilt som det bedste forsvar

Vejskiltene og gode øjne kan gøre forskellen på liv og død for dyrene i den danske natur.

Fremmer madforståelse og sociale færdigheder

1.900 børn har i år deltaget på en af de over 100 madskoler, som 4H arrangerer i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000.
Side 1 af 35 (695 artikler)Prev1234567333435Next