bannerPos

Revideret skovrejsningsordning

Der kan nu plantes nåletræer som thuja – her både som nyplantet og efter 10 år.

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
08-05-2018 07:00
Der er lagt op til enkelte ændringer i ansøgningsrunden til skovrejsningsordningen.
En justeret vejledning for ansøgningsrunden til skovrejsningsordningen i 2018 er i øjeblikket i høring, og der skal ifølge landskabskonsulent Søren Paludan næppe forventes de store ændringer baseret på høringsrunden.
I forhold til sidste år er der lagt op til følgende ændringer: Der kan nu opnås tilskud til plantning af nåletræ, der er mulighed for brug af kemi mod nedsat tilskud, der er mulighed for dybde/reol-
pløjning mod nedsat tilskud, og så vil modellen, hvorefter der prioriteres, også blive justeret.
- Prioriteringen kan være afgørende, hvis der igen i år søges mere end de 35 millioner kroner, der er bevillinger til. I 2017 blev der søgt for knap 70 millioner kroner, hvor der også var en ramme på 35 millioner, så mange fik afslag, fortæller Søren Paludan.
- Det er, tilføjer han, lidt nørdet at forstå hvilke faktorer, der afgør, om man har point nok og i givet fald, om man kan føle sig relativ sikker på tilskud, eller man er i risikozonen.
 

Minimum 2,7 point

I denne runde skal man som noget nyt have minimum have 2,7 point for overhovedet at kvalificere til tilskud, oplyser Søren Palu-
dan, som fortæller, at der gives 2,4 point, hvis projektet ligger i delvandopland med reduktionsmål.
- Omkring omkostningseffektivitet (kvælstofretention) gives point efter hvor meget kvælstof, der omsættes eller tilbageholdes i undergrunden eller overfladevandet, inden det strømmer ud til kystvandene, forklarer han videre og tilføjer:
- Desto dårligere tilbageholdelsesevne
desto flere point, da skoven så skal hjælpe med til at tilbageholde kvælstoffet. Der gives fra 0,35-1,4 point. Områder med særlige følsomme drikkevandsinteresser kan give 0,2 point.
Ansøgningsfristen i 2018 er 15. september, og Søren Paludan foreslår, at man kontakter en landskabs- eller skovrejsningskonsulent for at høre om mulighederne, hvor man bor.
I forbindelse med screeningen gør han opmærksom på, at han oplever, at selv om man ligger i et område, hvor skovrejsning er uønsket, kan der ofte opnås dispensation og dermed også tilskudsmulighed.
 

Sæsonen strækker sig

- Miljøstyrelsen skriver i vejledningen, at der først kan forventes svar på ansøgning i løbet af marts 2019. Det er en udfordring for ansøgere, konsulenter og planteskoler, påpeger Søren Paludan.
Omkring plantningerne dette forår er Søren Paludan i fuld gang med at etablere de skovrejsninger, han står for, og det er både øst og vest for Storebælt.
- Det sene forår betyder, at plantesæsonen strækker sig længere end normalt. Netop brug af planter, der kommer fra kølehus betyder, at plantesæsonen kan strækkes, pointerer han.
Skovrejsningsordningen fortsætter også i 2019 og 2020. Den store interesse for ordningen skyldes, at der er op til 32.000 kroner i tilskud pr. hektar og grundbetaling samt tilskud på skovstykker ned til bare to hektar.
Interessen i 2018 forventes også at være stor, og Søren Paludans råd er, at såfremt man kvalificerer til tilskud, er det bare med at få søgt. Har man søgt, har man en chance, og hvordan den er i 2019, og 2020 og efterfølgende er usikkert.
 
Smukke løgvækster
Kører man en tur rundt i landskabet, kigger langs grøftekanter, ser ved et skovbryn eller andre steder, oplever man netop nu en række forskellige løgplanter, der blomstrer og lyser op.
Nogle steder står der blot nogle få, andre steder i store mængder. Tilsvarende i parker og haver, hvor de dog direkte er lagt med menneskelig hånd.
- Løgplanter langs indkørslen og i plænen, men også i naturen, giver liv, farver og glæde, mener landskabskonsulent Søren Paludan.
Det starter med erantis og vintergækker i februar/marts, herefter følger krokus i marts. Senere kommer skilla og påskeliljer og sidst tulipaner.
- Krokus og påskeliljer er robuste og kommer igen år efter år. Man må blot ikke slå græsset straks efter de er afblomstret, lyder et godt råd fra Søren Paludan.
- Løgplanterne skal nå at visne ned og trække næringen tilbage i løget. Græsset må først slås sidst i juni. Derfor skal løgplanterne lægges i yderperiferien af plænen eller ved indkørslen, hvor man kan vente med at slå græsset.
Påskeliljer er en fantastisk løgplante, og der er mange sorter. Søren Paludan anbefaler gode gamle botaniske sorter.
- Det er de kønneste og mest robuste. Der skal mange løg til, at det rigtig ser ud af noget. 5.000-10.000 styk kan man let bruge til den parklignende have, oplyser landskabskonsulenten, som giver flere gode råd. 
- Bedste plantetid eller læggetid for løgene er i september/oktober, hvor løgenes rødder inden vinteren kan nå at udvikle sig i en jordtemperatur på 5-10 grader.
 

 

 

0

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.

Landdistrikter glæder sig over EU-aftale

Den nye aftale om EU's genopretningsfond tilfører flere milliarder euro til udvikling af landdistrikter, hvilket åbner for nye muligheder i Danmark, vurderer Landdistrikternes Fællesråd. Formand Steffen Damsgaard håber konkret, at regeringen vil booste udviklingen på landet ved at prioritere flere midler til de lokale aktionsgrupper samt fortsat styrke fødevareklyngen.

Hallegård på Bornholm er nu klima-miljø-pilotprojekt og eksperimentarium

Hallegård på Bornholm, katalysator for det bornholmske madeventyr og kendt af titusinder af ferie-gæster som kulinarisk kraftcenter, etablerer nu et såkaldt pilotprojekt i form af et klima- og miljø-eksperimentarium.

Miljøstyrelsen godkender Reglone i sidste øjeblik

Efter et intensivt, fagligt tovtrækkeri har Miljøstyrelsen givet kartoffelavlerne lov til at bruge Reglone. Hastigheden hos myndighederne har dog været under al kritik, mener man hos Landbrug & Fødevarer.
Side 1 af 64 (1274 artikler)Prev1234567626364Next