bannerPos

Tid at søge om tilskud til ny skovrejsning

Skovplantning bidrager til CO2 binding med 5-10 ton C02 pr. hektar, pointerer Søren Paludan.

Henning K. Andersen

Journalist
12-08-2019 07:57
Ny ansøgningsfrist for tilskud til skovrejsning er 20. september.

Bekendtgørelsen om tilskud til skovrejsning er nu underskrevet af den nye fødevareminister. 

Fristen for ansøgning er 20. september. Da der er sat 35 millioner kroner af til ordningen i 2019 og kun 5 millioner kroner i 2020 kan det være en god ide at søge nu. Der er to år til at gennemføre projektet. Tilskud til løvskov og skovbryn er 32.000 kroner pr. hektar. 
· Minimum 2,0 hektar landbrugsareal skal tilplantes 
· Der kan nu opnås tilskud til plantning af nåletræ. 
· Arealtilskud kan bibeholdes 

Der er en række delvand-oplande hvor afvandingen sker direkte til havet hvor der i skrivende stund ikke kan opnås tilskud. I 2021 kommer en ny ordning. Den nuværende ordning er alene baseret på at reducere kvælstofudvaskning. 

I en ny ordning fra 2021 kan det forventes, at andre aspekter som CO2-binding og grundvandsbeskyttelse også vil indgå. Selv om skov står højt på den politiske dagsorden, skal man ikke forventes højere tilskud. Kravene i nuværende ordning er både fordelagtige og lempelige. 

Lystskov ved gården 
Ofte kan et lille skovstykke på 5.000 -10.000 kvadratmeter i tilknytning til gården have meget stor værdi. Rigtig designet kan man få meget ud af 0,5 hektar. 

Det kan have stor værdi for den daglige glæde, og samtidig kan et stykke skov fungere som en god jagtmæssig remise og endelig har det også ofte betydning for gårdens værdi. Derfor skal man ikke altid tænke i tilskud, hvor kravet også er at der plantes minimum 2,0 hektar. 

Klimatilpasning og CO2 binding 
Gran har en omdriftstid på 50 år, bøg cirka 100 år og eg cirka 150 år. Hvordan er klimaet om 50-150 år? Alt tyder på et varmere klima og mere ustabilt klima. Temperaturstigninger på to grader eller mere, flere storme, flere våde og flere tørre perioder. 

De træarter der vælges, skal derfor både være robuste og have gode tilpasningsevner. Generelt er løvtræerne bedre rustet end nåletræerne. Nåletræerne rødgran og sitkagran har begge overfladiske rodsystemer. De er derfor udsatte ved tørke og vælter let i storm.

Douglasgran har dybe rødder og står derfor bedre fast og kan også hente vandet fra dybere lag. Et fald i sommer-nedbøren på bare ti procent vil svække de fleste træarter. Svækkede træer angribes lettere af skadevoldere som barkbiller. Rødgran og sitka er særligt udsatte. 

Brug forskellige arter
Det gode råd ved skovrejsning er at skabe en spændende og varieret skov. Brug forskellige træarter, og altid med indblanding. Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv og nåletræer. 

Det er godt for variation og dyreliv. En ny art, jeg selv bruger i mange projekter, er ægte kastanje (spisekastanje). Den gror hurtigt, har flotte farver og med de lidt højere temperaturer kan man nu høste egne kastanjer i skoven 

Èn hektar skov lagrer 5 - 20 ton CO2 om året. Som jordbruger har man dermed mulighed for at bidrage til at begrænse klimaeffekten. Et stykke lystskov på blot 5.000 kvadratmeter, svarer til en firepersoner families årlige CO2 forbrug. 

Til slut kan nævnes at jeg gennem de sidste 25 år har plantet 700 - 800 hektar skov, og jeg har aldrig oplevet nogen fortryde deres valg. En af mine kunder, Claus Bay, plantede jeg to hektar skov for i 1999. Nu 21 år senere i 2020 skal jeg plante tre hektar skov for ham på hans nye ejendom på Fyn. 

Claus Bay driver en stor gård, er økonomisk meget bevidst, og han er ikke i tvivl. 

-  De penge jeg brugte på at plante skov i 1999, er de bedste penge jeg nogensinde har brugt, derfor skal jeg selvfølgelig også have skov på min nye ejendom. Skov er en investering for livet, siger Claus Bay.
 

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Styrelse vil gerne se nærmere på Gefions nye tal om Karrebæk Fjord

Den sjællandske landboforening Gefion har fundet rester i vandet af det miljøfarlige stof TBT, som ligger 850 procent over grænseværdien i det område, hvor der er blevet dumpet i fjorden. Miljøstyrelsen forstår undren.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Slamdumpning i Karrebæk Fjord havde betydning for miljø

Den sjællandske landboforening Gefion har i Karrebæk Fjord på Østsjælland målt høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TBT, som var 850 procent over grænseværdien. Dermed kan det ikke passe, at der blot var tale om rent sand, som blev bypasset i fjorden som følge af rensning af sejlrende. Det sagde Miljøstyrelsen ellers for et halvt år siden.

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Efter ulovlig aktion - Landmænd tages som gidsler af en organisation, der føler sig hævet over loven

Greenpeaces opførsel hører ikke hjemme i en retsstat, lyder det fra L&F. Danske Svineproducenter mener, at politiet må tage sig af aktivisterne.

Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

Landmand og jagtformand mener, at Vildtforvaltningsrådet er ude af trit med virkeligheden omkring bestanden af blandt andet kronvildt.

Jæger-kritik bliver afvist

- Vi følger regionale anvisninger, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet.
Side 1 af 38 (760 artikler)Prev1234567363738Next