bannerPos

Virusgulsot – en reel trussel i år?

Fra den første uge i juni blev de første grønne ferskenbladlus fundet i moniteringsparcellerne, og i midten af juni blev der i nogle områder udsendt besked til dyrkerne om at tjekke markerne for ferskenbladlus for at se om der var behov for bekæmpelse.
27-06-2020 15:47

I år er der brugt en del mere tid i nogle roemarker end de seneste år. Force-bejdsningen giver pludselig et behov for jævnligt at tjekke for skadedyr.

SUKKERROER Der er i år set kraftige angreb af trips, i nogle områder har to-tre behandlinger været nødvendigt, mens andre områder ikke har haft et angreb.

- Med det varme i vejr starten af juni blev der forventet et stort angreb af sorte bedebladlus, men de er mest fundet i markskel. Bekæmpelse af de sorte bedebladlus er, når 50 procent af planterne har kolonier af lus, oplyser Mette Andersen fra Nordic Sugar.

Fra den første uge i juni blev de første grønne ferskenbladlus fundet i moniteringsparcellerne, og i midten af juni blev der i nogle områder udsendt besked til dyrkerne om at tjekke markerne for ferskenbladlus for at se om der var behov for bekæmpelse.

- Skadestærsklen er for roer med mellem 12 og 16 løvblade én grøn lus pr. plante. Hvis der er forskellige roestørrelser i marken, er det den sidste generation af roer, som bestemmer skadestærsklen, fortæller Mette Andersen og tilføjer:

- Efter midten af juli er der ofte ikke et bekæmpelsesbehov. Det er de tidlige angreb, der er mest opmærksomhed på. Hvis ferskenbladlusen bærer på virusgulsot, vil de tidlige angreb kunne opformere yderligere smitte og betyde udbyttereduktioner på op til 30 procent.

Indsamling af ferskenbladlus

Det forventes ikke, at der findes smitte i ferskenbladlusene, men Mette Andersen gør også opmærksom på, at det ikke udelukkes, da virusgulsot kan findes i blandt andet hyrdetaske, hvidmelet gåsefod og alm. fuglegræs.

Nordic Beet Research og Agricentret indsamler ferskenbladlus, som i 2020 tjekkes for virus. I England er der fundet virus i under én procent af ferskenbladlusene i 2020, og de første tegn på virusgulsot blev observeret kort før sankthans. I Belgien fandt man ferskenbladlus tidligt, og virus i mindre omfang blev opdaget fra midten af juni.

Hvis de tidlige angreb af ferskenbladlus har haft virus med sig, vil symptomerne for virusgulsot ses fire-seks uger efter angrebet – det vil sige, at på nuværende tidspunkt vil det være muligt at se eventuelle begyndende angreb.

Godkendt til bekæmpelse

- Ferskenbladlusen findes enkeltvis, og spreder sig fra plante til plante, hvilket er årsagen til, at virusgulsot oftest kan ses som pletter i marken, forklarer Mette Andersen og meddeler, at ved kraftige angreb kan hele marker være angrebet.

- Virusgulsot gør, at roebladene bliver gule mellem bladnerverne. Bladene vil være fortykkede og sprøde – det vil sige, når du tager fat om et gult roeblad, vil det knase sprødt. Der findes to typer af virus, men de er svære at adskille fra hinanden. Virusgulsot kan også let forveksles med andre symptomer, som for eksempel tørke eller en mangelsygdom.

Pirimor er godkendt til bekæmpelse, derudover har Nordic Sugar har ansøgt om brug af Teppeki og Movento i sukkerroer, og har fået godkendt begge produkter til »mindre anvendelse« i 2020.

- Det betyder, at det er muligt at bekæmpe lus op til tre gange i 2020, hvis det skulle være nødvendigt. Vi opfordrer til, at man holder øje med sin mark og kun bekæmper, når skadestærsklen er overskredet, slutter Mette Andersen.

jhal

0

Landsresultatet for ydelseskontrollen

10 kg EKM mere end sidste år og 1.267 årskøer mere. Det er to af resultaterne fra RYK’s kontrolår 2019/2020, der ikke byder på de store ændringer i forhold til året før.

Flot jubilæumsmodel fra S.D. Kjærsgaard

Tylco Silomontage har lavet en guldhandel med S.D. Kjærsgaard – en meget omtalt minilæsser fra Case.

Kvægbrugere skal bidrage til færre uheld på bedrifterne

Et række interviews med kvægbrugere, som har være involveret i en ulykke ved håndtering af deres dyr, skal danne baggrund til anbefalinger, der skal nedbringe antallet af ulykker.

Roekampagnetid er også pulptid

Det er ikke kun roedyrkere, der er i fokus hos Nordic Sugar for tiden. Firmaet er også i gang med at producere HP-Pulp til mælkeproducenter, der bruger det både som grov- og kraftfoder.

Sukkerroehøst under perfekte forhold

2020-sæsonen har været optimal til at dyrke sukkerroer, hvor nedbør og sol har givet en høj sukkerprocent – også på Lidsø.

Onlineoverblik over fodersiloerne

Sparet tid, overblik og en effektiviseret arbejdsgang er blandt de fordele, som svineproducent Jakob Krogh Andersen har opnået med installering af niveaufølere fra NiveauTeknik i fodersiloerne.

Avler tvivler på at minken kommer igen

Den sjællandske minkavler Henrik Svendsen havde ikke set en total nedlukning af dansk minkproduktion komme overhovedet.

Ny model ændrer EU-støtten – og styrker dyrelivet

Landmænd kan i fremtiden formentlig lade naturen råde uden at blive trukket i støtte. Det vækker begejstring hos både landmand og forsker i biodiversitet.
Side 1 af 76 (1514 artikler)Prev1234567747576Next