bannerPos

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Sukkerroedyrkernes nye formand, Troels Frandsen driver 440 hektar - heraf 130 hektar i år med sukkerroer.

Tekst og foto: Jørgen P. Jensen

Fagjournalist
25-07-2020 07:38
Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

SUKKERROER Samtidig med at Danske Sukkerroedyrkere landede en ny kontraktaftale, skiftede foreningen også formand, da Troels Frandsen afløste den mangeårige formand Jørn Dalby fra Gedser på Falster.

- Jeg driver 440 hektar med traditionelle afgrøder, heraf er de knap 130 hektar med sukkerroer i år, fortæller 56-årige Troels Frandsen på sin gård, Vatoregaard, nær Nysted på det sydlige Lolland.

Desuden produceres årligt 32.000 slagtesvin, hvilket arbejdsmæssigt er lagt over til en ung mand, som i praksis også fungerer som driftsleder for hele landbruget, når Troels Frandsen skal varetage sit nye formandsjob. Yderligere er der tre ansatte på Troels Frandsens landbrug.

Tidskrævende opgave

Frem til næste generalforsamling i roedyrkernes internationale organisation i efteråret tager afgående formand Jørn Dalby sig stadig af de internationale opgaver, ligesom han sidder med i Danske Sukkerroedyrkeres forretningsudvalg og bestyrelse.

Troels Frandsen vil fortsætte tilpasningen af foreningen og dens arbejdsopgaver til de færre sukkerroedyrkere, der i dag er i Danmark.

- Vi ligger i øjeblikket omkring 850 roedyrkere, og gennem de seneste par år har bestyrelsen tilpasset sig dette. I dag er der 10 personer i bestyrelsen til opgaverne, siger Troels Frandsen og fortsætter:

- Jeg forventer, at det vil beslaglægge omkring trefjerdedele af min arbejdstid at være formand – nogle perioder mere end i andre.

Video på hjemmeside

Fra Nordic Sugar er det Claus Nørgaard, ansvarlig for prisforhandlingerne i Nordic Sugar, og chef for Agricenter Bo J.M. Secher, der forhandler aftalen og er i daglig kontakt med Troels Frandsen og hans fabriksudvalg.

- Normalt ville vi nu have brugt en hel del tid på at holde dyrkermøder om den nye aftale. Men der er corona-restriktioner og høsttid, så det har vi udeladt, fortæller Claus Nørgaard.

Han oplyser, at der dog har været holdt et onlinemøde for dyrkerne, og det møde kan nu ses som video på Nordic Sugars hjemmeside.

20-30 nye dyrkere

Kontrakttegningsperioden for sukkerroer til dyrkning i 2021 løber frem til den 14. august.

- Vi har erfaring med, at når en aftale er forhandlet færdigt, så skal den bruges. Desuden er det på nuværende tidspunkt, at mange dyrkere justerer deres markplaner for den kommende sæson.

- Vi forventer, at de fleste landmænd har afklaret deres holdning til, om de skal have sukkerroer i deres sædskifte eller ej. Så det er mere den praktiske fastlæggelse af roearealet til næste eller de kommende år, fastslår Claus Nørgaard.

Traditionelt kommer der en 20-30 nye roedyrkere hvert år, og de får særlig rådgivning om opstarten. Ellers er det erfarne roedyrkere, der gentegner kontrakter.

0

Så er der igen varer på hylderne

Både sælgere og købere af landbrugsejendomme valgte at »klappe hesten«, efter statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og lukkede store dele af landet ned

Fynboer øjner sjællandske kartoffeldyrkere

Det kræver tilsagn om knap 7.000 hektar med melkartoffel, hvis ny fynsk kartoffelmelsfabrik skal blive en realitet. Kommende informationsmøder skal vise om der er tilstrækkelig interesse.

Landbruget skal dyrke fællesskabet

Som dansk landmand skal man arbejde for øget synlighed, og dyrke fællesskabet, lyder det fra sjællandske Yke Kloppenburg fra Sektorbestyrelsen for Kvæg.

Massivt rod i Miljøstyrelsen koster landbruget

Massivt rod i Miljøstyrelsens beregninger for kvælstof-belastningen i Smålandshavets åbne del kan koste landbruget på Syd- og Vestsjælland dyrt i form af ekstra efterafgrøder, mener Gefion og DLS.

Grimme styrker rådgivning og salgssupport øst for Storebælt

Uffe Jensen er udpeget som ny ansvarlig for salg af kartoffemaskiner på Sjælland hos Grimme, oplyser selskabet.

I et høstvakuum

Lige nu er vurderingen på Danish Agros afdeling i Dalmose på Vestsjælland, at man skal modtage middeludbytter af korn og raps. Det er stilhed før stormen, fortæller markedsdirektør Christian Hjerpsted mandag eftermiddag, hvor høsten ligger stille.

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.
Side 1 af 65 (1281 artikler)Prev1234567636465Next