bannerPos

Roeavlere så nærmere på ny avanceret markrobot

En del af de planteavlere, der valgte at trodse den kolde blæst, da KWS holdt årets første markvandring. Foto: Jørgen P. Jensen

Jørgen P. Jensen

Fagjournalist
11-05-2019 13:58
KWS-arrangement på Lolland samlede cirka 50 roeavlere, der blandt andet blev præsenteret for en ny robot fra Farmdroid.

Omkring et halvt hundrede planteavlere trodsede en kold blæst, da forædlingsfirmaet KWS Scandinavia A/S gav en »forårsindsprøjtning« på demomarken ved Toreby på Østlolland.

Her gennemgik KWS-konsulenten Julie Torp-Thomsen firmaets roesorter, inden det kom til at handle om ukrudtsbekæmpelse, og det var blandt andet med et indlæg fra Kristian Warming fra robotfirmaet Farmdroid, som i fremtiden kan hjælpe landmændene med flere af markopgaverne.

- Hvor andre hidtil har gået efter større og hurtigere maskiner, har vi nytænkt opgaver som roesåning, radrensning og ukrudtsbekæmpelse i en langsom, vedvarende og lettere arbejdsgang, oplyste Kristian Warming.

Navigerer ud fra GPS

Han gjorde opmærksom på, at målet på sigt er at nedbringe udgifterne til markarbejde og især lønninger ved at anvende lette, selvkørende robotter, som for tiden afprøves i roer og raps.

- Vores robot kører bevidst langsomt – mellem 500 og 800 meter i timen – efter hvor stort areal, den skal overkøre. Den langsomme kørsel betyder, at robottens små stålbøjler kan renholde helt tæt på afgrødeplanterne i rækkerne, forklarede Kristian Warming.

Farmdroid-robotten starter med selv at så – i dette tilfælde sukkerroerne – og ved dermed præcis ud fra en GPS, hvor hver enkelt roeplante står. Der er ikke noget kamera, og den navigerer udelukkende ud fra lagring af GPS-data.

Slowfarming

Når robotten har afsluttet såningen, sættes den til at rense roemarken ud fra dens kendskab til alle markens roeplanter.

- Robotten renser rundt om hver enkelt roeplante, og man kan indstille, hvor tæt den skal gå ind på de enkelte roeplanter, fortalte Kristian Warming, der tilføjede, at firmaet kalder konceptet for slowfarming.

- En enkelt robot har en kapacitet på cirka 20 hektar sukkerroemark. Robotten kan således overkøre de 20 hektar én gang hver uge for at holde den ren for ukrudt.

- Skal den overkøre større areal, skal der udskiftes batterier. Robotten har solceller øverst og kører på disse om dagen, mens den har batteri til at fortsætte om natten også. Men man skal hen i sæsonen med længere dage, for at batterierne kan holde en hel nat, lød det videre fra Kristian Warming.

Ingen overvågning

Dens styrke er ikke, at den radrenser mellem rækkerne, men at den kan rense ind mellem de enkelte roeplanter i rækken. Den største fordel er dog nok, at den kan arbejde helt selvstændigt uden overvågning eller styring.

- Vi har fået den godkendt til, at den må køre uden opsyn, og den kræver derfor ingen bemanding. Det skyldes især, at vi har fået monteret en wire hele vejen rundt om robotten, så den stopper, hvis den rammer noget. 

- Sammen med den langsomme hastighed, hvor man dårligt kan se, at den flytter sig, har det givet godkendelsen til kørsel uden overvågning, understreger Kristian Warming.

GPS-teknikken på robotten har en præcision på 2,5 centimeter, og der er en række sensorer rundt om. Avanceret software afpasser robottens arbejde til både jordtype og markens hældning.

- Vores rensearm går 1-1,5 centimeter ned i jorden, hvilket er nok, da vi kommer over marken cirka en gang om ugen.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Styrelse vil gerne se nærmere på Gefions nye tal om Karrebæk Fjord

Den sjællandske landboforening Gefion har fundet rester i vandet af det miljøfarlige stof TBT, som ligger 850 procent over grænseværdien i det område, hvor der er blevet dumpet i fjorden. Miljøstyrelsen forstår undren.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Slamdumpning i Karrebæk Fjord havde betydning for miljø

Den sjællandske landboforening Gefion har i Karrebæk Fjord på Østsjælland målt høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TBT, som var 850 procent over grænseværdien. Dermed kan det ikke passe, at der blot var tale om rent sand, som blev bypasset i fjorden som følge af rensning af sejlrende. Det sagde Miljøstyrelsen ellers for et halvt år siden.

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Efter ulovlig aktion - Landmænd tages som gidsler af en organisation, der føler sig hævet over loven

Greenpeaces opførsel hører ikke hjemme i en retsstat, lyder det fra L&F. Danske Svineproducenter mener, at politiet må tage sig af aktivisterne.

Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

Landmand og jagtformand mener, at Vildtforvaltningsrådet er ude af trit med virkeligheden omkring bestanden af blandt andet kronvildt.

Jæger-kritik bliver afvist

- Vi følger regionale anvisninger, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet.

Pulje til skovrejsning er skrumpet med 30 millioner kroner

Der er kun fem millioner kroner tilbage i en støttepulje til privat skovrejsning i 2020. Staten må op på beatet og tilføre flere midler, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Side 1 af 38 (759 artikler)Prev1234567363738Next