bannerPos

Roesæson 2020: Sukkerfabrikken betaler transport op til 80 kilometer

Kort som omtrentligt angiver transportområder med henholdsvis fri transport af rene roer og en transportomkostning på 0-5 kroner pr. tons roer. Kilde: Nordic Sugar

Henrik Sieben

Journalist
10-08-2019 08:20
Nordic Sugar har åbnet for tegning af sukkerkontrakter for en tre-årig periode.

Af Bo JM Secher, chefkonsulent, Agricenter Danmark, Nordic Sugar

Nordic Sugar har indtil den 31. august åbent for tegning af sukkerkontrakter til dyrkningsårene 2020-2022. 

I 2020 har vi en målsætning om at øge arealet af sukkerroer. Det kan ske ved at vores nuværende dyrkere øger deres areal med roer og ved at nye dyrkere kommer til. 

Sukkerroerne har et konkurrencedygtigt dækningsbidrag, og som den mest stabile afgrøde og en lang række agronomiske fordele, kan der være god grund til at se på sukkerroer som et alternativ. 

Særligt for nye dyrkere kan der være grund til at opsummere de transportbetingelser, som sukkerfabrikken tilbyder.

Fabrik afholder flere udgifter

Med de nye transportaftaler betaler sukkerfabrikken for rensning og transport af rene roer op til 80 kilometer fra fabrikken. Det vil sige, at der ikke som tidligere er tale om, at transportudgifter reducerer dækningsbidraget. Derudover betaler fabrikken for afdækning, hvis roerne skal leveres sent.

Dyrkeren betaler selv transportomkostningen for den lille del af læsset, som er jord og urenheder. Med en afstand på 60 kilometer udgør den omkostning cirka fire kroner pr. tons rene roer.

For transportafstande, som ligger ud over 80 kilometer, betaler dyrkeren for den afstand, der ligger ud over. Der betales en takst, svarende til den, som er opnået i de aftaler, Nordic Sugar har opnået med sine transportører. 

På kortet kan man se, hvor transporten er fri, samt hvor afstanden vil medføre et lille fradrag i prisen på fra nul til fem kroner pr. tons rene roer.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Styrelse vil gerne se nærmere på Gefions nye tal om Karrebæk Fjord

Den sjællandske landboforening Gefion har fundet rester i vandet af det miljøfarlige stof TBT, som ligger 850 procent over grænseværdien i det område, hvor der er blevet dumpet i fjorden. Miljøstyrelsen forstår undren.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Slamdumpning i Karrebæk Fjord havde betydning for miljø

Den sjællandske landboforening Gefion har i Karrebæk Fjord på Østsjælland målt høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TBT, som var 850 procent over grænseværdien. Dermed kan det ikke passe, at der blot var tale om rent sand, som blev bypasset i fjorden som følge af rensning af sejlrende. Det sagde Miljøstyrelsen ellers for et halvt år siden.

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Efter ulovlig aktion - Landmænd tages som gidsler af en organisation, der føler sig hævet over loven

Greenpeaces opførsel hører ikke hjemme i en retsstat, lyder det fra L&F. Danske Svineproducenter mener, at politiet må tage sig af aktivisterne.

Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

Landmand og jagtformand mener, at Vildtforvaltningsrådet er ude af trit med virkeligheden omkring bestanden af blandt andet kronvildt.

Jæger-kritik bliver afvist

- Vi følger regionale anvisninger, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet.

Pulje til skovrejsning er skrumpet med 30 millioner kroner

Der er kun fem millioner kroner tilbage i en støttepulje til privat skovrejsning i 2020. Staten må op på beatet og tilføre flere midler, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Side 1 af 38 (759 artikler)Prev1234567363738Next