bannerPos

To års forsøg med en udbyttemåler

En udbyttemåler på roeoptageren har tydeligt vist, om det kan betale sig at have roer på forpløjningen, lyder det fra Kristian Bang Davidsen, planteavlskonsulent i VKST.

Henrik Sieben

Journalist
30-11-2018 10:56
Kun hvis man har kontrakt på alle roer, kan det betale sig at have roer i forpløjningen. I modsat fald bør man gøre som dengang, man kørte med bugserede roeoptagere: Vårbyg i forpløjningen.

Kan det betale sig at så roer i forpløjningen, eller skal man hellere så for eksempel maltbyg?

Det spørgsmål kan nu besvares efter to års forsøg med en udbyttemåler, der klart fortæller, hvor der er godt, og hvor der er mindre godt udbytte i roemarken.

Det er planteavlskonsulent Kristian Bang Davidsen fra VKST, der, sammen med Leif Andresen og kollegaer i Seges, har analyseret på en række udbytteresultater baseret på roekampagnerne 2016 og 2017.

Udbyttemåleren var monteret på transportbåndet på en roeoptager fra Bo Lærkesens Lærkesminde Landbrug og Maskinstation.

Med og uden jord

Kristian Bang Davidsen forklarer: - Udbyttemåleren måler roerne, rene, som beskidte, med og uden jord.
Der måles på tons på båndet og i forhold til fremkørselshastigheden, når der køres tre meter i bredden og seks rækker. Der måles på udbytte pr. hektar.

Resultaterne fra de forskellige punkter i marken, såvel helmark som forpløjning registreres, hvorefter der beregnes og analyseres, og omregnes til forholdstal de forskellige punkter i marken.

- Så måler den bruttoudbytte på 127-144 tons pr. hektar, beskidte roer, regnes tilbage til et reelt udbytte, som i pågældende tilfælde er 101-105 tons. Et andet sted kan det være eksempelvis 42-59 tons pr. hektar, beskidte roer, bliver til 32-47 tons rene roer pr. hektar.

Ud fra konkrete målinger og beregninger kan man se, om for eksempel kiler eller forpløjningen koster udbytte i forhold til de mere reelle dele af marken.

10 tons i forskel

Som eksempel nævner Kristian Bang Davidsen en 19 hektar stor mark, der i gennemsnit gav 76,2 tons roer pr. hektar. Hovedmarken gav 78,5 tons, mens forpløjningen gav 68,3 tons.

- Beregningerne viser, at der også er økonomi i at have roer på forpløjningen, hvis der er kontrakt på alle roer. Har man derimod overskudsroer, kan det klart bedre betale sig at have korn i forpløjningen, lyder det fra Kristian Bang Davidsen.

I det aktuelle tilfælde var dækningsbidraget i mark uden forpløjning 5.410 kroner pr. hektar, mens det i stykket med forpløjning var på 3.324 kroner.

Tilsvarende har Kristian Bang Davidsen lavet udbyttemåling i en bygmark såvel på helmarken som på forpløjningen. Der blev høstet 62,5 hkg i forpløjning, 75,2 hkg i helmarken og med gennemsnit på marken 73,3 hkg.

- Sammenligner vi med aktuelle priser, kan vi konstatere, at der er et plus til fordel for roemarken i forpløjningen på 1.155 kroner – hvis alle roer sælges på kontrakt. Er der overskudsroer på forpløjningen, er der et minus på 2.429 kroner i forhold til, hvis der var sået korn.

Konklusionen

Anbefalingen fra Kristian Bang Davidsen er derfor, at man ikke sår et større areal til, end man har kontrakt til. I modsat fald er det økonomisk bedre at fylde skæve hjørner og forpløjninger med vårbyg.

Afsluttende lyder det fra Kristian Bang Davidsen: - Ingen tvivl om at det her kan være en øjenåbner for mange, for selv om man nok har haft en fornemmelse, har man aldrig tidligere påvist disse udbyttevariationer i forpløjning contra helmark.

Endelig skal det bemærkes, at dengang man kørte med bugserede roeoptagere var det af praktiske årsager ganske normalt med korn på forpløjningen.

 

22 meter lang arm rækker til meget

Kalundborg-entreprenør har investeret i en ny Komatsu med en 22 meter lang arm, og den rækker til mange forskellige opgaver.

Dræneksperter i Sydsjælland

To kammerater fra landbrugsskoletiden har etableret entreprenørfirma i Rønnede, og det er med fokus på at dræne landbrugsjord.

Debat om bæredygtighed i dansk svineproduktion

Mandag den 27. maj holder Danske Svineproducenter et debatmøde om bæredygtighed i svineproduktionen.

Styrelse svarer på tvivlsspørgsmål om nye firmabil-regler

Nye registreringskrav for varebiler har høstet mange spørgsmål. Færdselsstyrelsen svarer her på de mest gængse.

Det betaler sig at opdatere drænanlægget

Et nyt drænanlæg kan afskrives over fem år, så det bør ikke være svært at få økonomi i at få sine marker opdateret med hensyn til dræning, vurderer dræningsspecialist.

Roeavlere så nærmere på ny avanceret markrobot

KWS-arrangement på Lolland samlede cirka 50 roeavlere, der blandt andet blev præsenteret for en ny robot fra Farmdroid.

Mange valfartede til jubilæum i Slagelse

Besøgende fra hele landet var med til at fejre 25-års jubilæum i Slagelse Maskinforretning.

Landskabskonsulent: - Den mentale sundhed ligger lige uden for døren

Landskabskonsulent Søren Paludan giver gode råd til at skabe fantastiske rammer på gården, og smukke omgivelser er som medicin for os, påpeger han.

Nyt udstyr finder nødstedt vildt

Alle 182 frivillige hundeførere i Schweiss-registret kan fortsætte samarbejdet med nye pejl.

Grimme på vej mod 2020

Som led i udviklingen af produktprogrammet til roeavlere udvider Grimme programmet af roeoptagere med to nye modeller.
Side 1 af 29 (564 artikler)Prev1234567272829Next