bannerPos

Udsigt til fornuftig roehøst

- Generelt er markerne indtil nu nogenlunde rene for ukrudt, lyder det med tilfredshed fra Ole Lauridsen, salgschef hos MariboHilleshög. Foto: Ulrik Larsen 

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
27-07-2019 10:58
Ole Lauridsen, salgschef hos MariboHilleshög, synes, det i roemarkerne tegner godt for Maribo-sorterne.

Her sidst i juli tegner det til en fornuftig roehøst – det kræver »bare« passende nedbør resten af sæsonen. På nogle lokaliteter er der kommet fint med nedbør, mens der på andre er et meget stort underskud af nedbør.

- Generelt er markerne indtil nu nogenlunde rene for ukrudt. Det er en af de første ting, der skal være i orden for at opnå høje udbytter, konstaterer Ole Lauridsen, salgschef hos MariboHilleshög. 

I den sammenhæng er Davinci og Joker NT sorter med meget stort bladdække, der hjælper mod sent fremspiret ukrudt som melder og sort natskygge.

- Mange marker er behandlet med bor, og det er rigtig vigtig i en tør sommer som den, vi oplever nu. Dermed undgår vi bormangel med efterfølgende forrådnelse af roerne i roehøsten. Behandlingen er en slags forsikring, især hvis der bruges gødninger uden bor ved såning, tilføjer Ole Lauridsen.

Godt varslingsværktøj

Nordic Sugar og NBR har sammen lavet et godt varslingsværktøj til brug for at time svampebehandlingerne rigtigt, og i bestræbelserne på at opnå størst mulig effekt har det stor betydning at ramme det helt rigtige tidspunkt for svampebekæmpelse.

- Når man ser de første symptomer på meldug, rust og ramularia eller bare én af sygdommene, skal der behandles, fastslår Ole Lauridsen. 

Med en vejrudsigt, der lover tørt og varmt, vil det sandsynligvis være meldug, der kommer.

Sprøjtestrategi

- Er der kun meget svagt angreb, kan man begynde med at reducere doseringen lidt og starte med 0,3 til 0,4 liter pr. hektar Opera, oplyser Ole Lauridsen.

- Det er, fortsætter han, mest hensigtsmæssigt at begynde med Opera, da den har størst effekt på meldug. Hellere starte et par dage for tidligt, end svampeangrebene løber fra en. Ved at starte med lidt reduceret dosis, kan man med fordel sprøjte tre gange til de roer, der skal tages op sidst. 

Ole Lauridsen anbefaler, at man har fokus på korrekt svampebekæmpelse, selv om vi er i den travle høsttid. Roerne giver i gennemsnit 10 procent i nettomerudbytte ved optimal bekæmpelse. 

- Roerne er den afgrøde, som giver det allerstørste økonomiske merudbytte ved optimal svampebeskyttelse i forhold til andre afgrøder som for eksempel hvede og byg, pointerer Ole Lauridsen.

0

Klageinstans med åbenlys inhabilitet

Når inhabilitet er så åbenlys, er konstruktionen uholdbar, hvis vi vil pynte os med at leve i et retssamfund, skriver Jørn Rasmussen blandt andet i dette debatindlæg.

Økologer samles til plantedag i Roskilde

Bedre dyrkningssikkerhed i økologisk planteavl er temaet, når der torsdag den 11. juni er Økologisk Plantedag i Roskilde.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.
Side 1 af 59 (1166 artikler)Prev1234567575859Next