bannerPos

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Ida Marie Olsen, til daglig studerende på RUC, men i går aktivist for Greenpeace, da hun trængte ind på Kim Kjær Knudsens ejendom.

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
08-10-2019 15:05
Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Følg debatten på Facebook:

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at minimere konsekvenserne af klimakrisen og synes, en aktion som denne er en stærk måde at gøre det på. Sådan lød det fra en kold, frysende og våd Ida Marie Olsen, til daglig studerende på RUC, men tirsdag morgen klimaaktivist ved Greenpeace-aktionen hos landmandsfamilien Kjær Knudsen, Vanløsegård ved Store Merløse.

Aktivisterne havde inden solen stod op sat to store bannere op på Vanløsegårds stald og silo med teksterne »Stop svineriet« og »Giv Danmark landet tilbage – luk svinefabrikkerne«.

Ikke rettet direkte mod Kjær Knudsen

Ida Marie Olsen siger til Effektivt Landbrug, at aktionen ikke var rettet direkte mod Peter Kjær Knudsen og hans familie, men mod svineindustrien generelt.

- Vi har lige lavet en dokumentar, hvor vi har talt med naboer til svinefabrikker, der fortæller om de mange gener, der er ved det, og om hvordan de føler sig syge ved nogle af de kemikalier, der kommer ud fra fabrikkerne.

Aktivisten fra Greenpeace kan på spørgsmålet hvilke konkrete kemikalier og om man har været i Peter Kjær Knudsens kemikalierum dog ikke huske navne på disse. Hun henviser til Greenpeace’ landbrugspolitiske rådgiver, og siger at man kun har været uden for bygningerne og ikke inde i disse, og føjer til:

- Der er rigtig mange forskellige kemikalier, og der mangler forskning på området, på hvordan de har indflydelse på kroppen, og hvad sammensætning af de forskellige kemikalier gør.

Formålet med kampagnen er også at sætte fokus på at få mere forskning, tilføjer hun.

Produktionen skal halveres inden 2030

- Danmark er det land i verden, der producerer mest kød pr. indbygger, og det er rimelig vildt, at vi ikke har mere forskning på, hvad det har af sundhedsmæssige konsekvenser.

Formålet med aktionen er også at få nedsat produktionen af svin og køer med halvdelen inden år 2030 ifølge Ida Marie Olsen.

- Målet er at nedsætte produktionen for klimaet skyld, da den store produktion af kød er en kæmpe belastning.

Forholder I jer til arbejdspladser? Og til hvad Danmark mister i eksportindtægter, hvis vi reducerer svineproduktionen?

- Det er klart at vi vil tabe indkomst, men i det store hele, hvis vi ødelægger vores planet ved at tømme den for ressourcer, så kan det vær ret ligegyldigt, om vi mister nogle penge i statskassen.

Afsluttende fortæller Ida Marie Olsen, at i Holland betaler man landmænd for at mindske produktionen, så de ikke mister indkomstgrundlag.

- Og det kunne man også tale om herhjemme. Men hvor pengene skal komme fra, det ved jeg ikke, det må man tale med vores landbrugspolitiske rådgiver om.

0

Klageinstans med åbenlys inhabilitet

Når inhabilitet er så åbenlys, er konstruktionen uholdbar, hvis vi vil pynte os med at leve i et retssamfund, skriver Jørn Rasmussen blandt andet i dette debatindlæg.

Økologer samles til plantedag i Roskilde

Bedre dyrkningssikkerhed i økologisk planteavl er temaet, når der torsdag den 11. juni er Økologisk Plantedag i Roskilde.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.
Side 1 af 59 (1166 artikler)Prev1234567575859Next