bannerPos

Åbent Landbrug-vært og øko-svineproducent: - Tør ikke tænke tanken om udbrud af afrikansk svinepest

Hans Dam, vært ved Åbent Landbrug og producent af grise til Friland Food, med et af de skilte, der viser, at gæster ikke må fodre grisene. Foto: Henrik Sieben

Henrik Sieben

Journalist
22-09-2019 20:16
Hans Dam producerer årligt 2.500 slagtesvin til Friland Food. Han frygtede ikke for afrikansk svinepest fra besøgende til Åbent Landbrug, men mere fra udenlandsk hjemmelavet mad, der ulovligt kommer til Danmark.

- Det, jeg frygter allermest, er, at en udenlandsk chauffør, eller en af de mange, der kommer til vores land og arbejder, hvad enten det er inden for landbrug eller håndværk, tager lidt hjemmelavet mad med fra det land, de kommer fra, og så taber eller smider lidt rester i naturen. Rester som en fugl kan samle op og droppe over mine frilandsgrise. Og med risiko for at det indeholder kimen til afrikansk svinepest.

Sådan lyder det fra økologisk slagtesvineproducent, gårdejer Hans Dam, Maglehøjgaard ved Kirke Hyllinge i Hornsherred, om frygten for udbrud af afrikansk svinepest i Danmark.

Som andre landmandsfamilier var Hans Dam med sin familie for nylig vært ved Åbent Landbrug. Og selv om snakken ikke faldt direkte på afrikansk svinepest, er han meget opmærksom på den smitsomme sygdom. 

- Rundt omkring hvor de mange børnefamilier og andre kom på ejendommen, var der, som reglerne også foreskriver det, sat skilte op med teksten fodring forbudt.

Udenlandsk pølsemad

Det er da heller ikke i forbindelse med Åbent Landbrug, at Hans Dam ser den største risiko for smitte.

- I forhold til at åbne landbruget op for offentligheden er jeg ikke så nervøs. De forbrugere, der kommer her, har mindset omkring fødevarer. Desuden er det næppe dem, der slæber inficerede fødevarer ind over grænsen, ligesom de ikke kommer gående ind over gårdspladsen med en spegepølsemad i hånden.

Hans Dam peger på, at hans frygt for smitte i Danmark med den frygtede svinesygdom mere går på en infektion fra en pølsemad, som en udenlandsk vognmand, eller udlænding, der arbejder i Danmark, har smidt, og som en rovfugl så taber ned til hans udegående grise.

- Nogle af de mange, der arbejder i Danmark, kommer fra fattigere kår, end vi er vant til, men smider generelt ikke noget ud. Omvendt ønsker de at få så meget ud af deres arbejde her, at de nogle gange har hjemmelavet mad med i bilen fra det land, de kommer fra. Og der ser jeg nok den største risiko.

Tilsvarende peger Hans Dam på, at de udenlandske chauffører, der henter smågrise i Danmark eller kører halm ud af Danmark.

- Jeg har selv prøvet at eksportere halm og har på flere gårde set, at der kommer udenlandske lastbiler og henter halm. Også der kan jeg have min bekymring.

Smitte via vildsvinekød

Også frygten for at en dansk vildsvinejæger tager kød med hjem fra jagt i for eksempel Polen, tilbereder det på grillen i Danmark og smider resterne i naturen er til stede.

- Jeg ser af og til kadaver eller rester fra svin, som ræven har hentet et eller andet sted, hvor der er blevet grillet helstegt gris, og så slæbt ud over marken. Det kan også være en kilde til smitte med den frygtede sygdom, pointerer Hans Dam og fortsætter:

- Jeg tør dårligt tænke tanken til ende, hvis vi skulle få sygdommen her i landet. For det første er det frygteligt at opleve, at ens dyr lider og skal aflives af samme årsag. Det vil være dødsstødet for mig som landmand med svineproduktion, og det vil medføre lukning af alt svinebrug i Danmark.

- Jeg håber aldrig, det kommer hertil. Derfor skal vi alle sige til udenlandske chauffører og til danskere, der har været på ferie i udlandet, at de ikke må tage hjemmelavede madvarer med til Danmark, ligesom vi skal sige til jægerne, at de ikke må tage kød fra skudte vildsvin med ind over grænsen, lyder det afsluttende fra Hans Dam.

Slamdumpning i Karrebæk Fjord havde betydning for miljø

Den sjællandske landboforening Gefion har i Karrebæk Fjord på Østsjælland målt høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TBT, som var 850 procent over grænseværdien. Dermed kan det ikke passe, at der blot var tale om rent sand, som blev bypasset i fjorden som følge af rensning af sejlrende. Det sagde Miljøstyrelsen ellers for et halvt år siden.

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Efter ulovlig aktion - Landmænd tages som gidsler af en organisation, der føler sig hævet over loven

Greenpeaces opførsel hører ikke hjemme i en retsstat, lyder det fra L&F. Danske Svineproducenter mener, at politiet må tage sig af aktivisterne.

Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

Landmand og jagtformand mener, at Vildtforvaltningsrådet er ude af trit med virkeligheden omkring bestanden af blandt andet kronvildt.

Jæger-kritik bliver afvist

- Vi følger regionale anvisninger, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet.

Pulje til skovrejsning er skrumpet med 30 millioner kroner

Der er kun fem millioner kroner tilbage i en støttepulje til privat skovrejsning i 2020. Staten må op på beatet og tilføre flere midler, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.

Anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse: Drop jagten på muldvarpen

Det at fjerne en muldvarp har ofte den modsatte effekt, forklarer biolog i Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen.

Kommune politianmeldt på grund af spildevand

Guldborgsund Kommune beskyldes for at have udledt spildevand fra 2.600 ejendomme nord for Nykøbing Falster.

Minister tror på grønnere EU-politik

Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplevede positive takter fra store EU-spillere, da han fremlagde det danske bud på en grønnere fælles landbrugspolitik i Helsinki.
Side 1 af 38 (756 artikler)Prev1234567363738Next