bannerPos

Højere vækstrate på en mindre fodermængde

Gitte Hansen, svinerådgiver i VKST, glæder sig sammen med sine kollegaer over, at de østdanske slagtesvineproducenter i øjeblikket rykker og bliver stadig bedre.

Henrik Sieben

Journalist
03-04-2019 10:57
Slagtesvineproducenterne på østlige øer er ved at give deres kollegaer rundt om i landet baghjul. Således opnår de østdanske producenter højere vækstrate på en mindre fodermængde.

Slagtesvineproducenterne på østlige øer rykker i den grad i øjeblikket, og de gør det rigtig godt. 

Sådan lyder det fra Gitte Hansen, svinerådgiver i VKST, der videre fortæller, at de østdanske svineproducenter er gået frem i produktionstallene.

Af den nyeste udvikling i områdegennemsnit 2017-2018, hvori der indgår 132 besætninger, ligger områdegennemsnit 2018 i tilvækst og foderudnyttelse på henholdsvis 962 gram og 2,68, mens tallene for de 33 procent bedste er 1.042 gram og 2,53. 

De tilsvarende tal for 2017 var 944 gram og 2,74 i foderudnyttelse og 1.003 gram, de 33 procent bedste lå på 1.003 gram og 2,61 i foderudnyttelse, mens landsgennemsnittet lå på 971 gram og 2,79 i foderudnyttelse.  

Større motivation

Om baggrunden for at det i den grad rykker i øjeblikket, siger Gitte Hansen:

- Vi ved alle, at når krybben er tom, er vi meget mere opmærksomme på de sidste marginaler, der skal til i forsøget på at klare sig igennem en krise. Det er min klare opfattelse, at vi aktuelt oplever langt større motivation og engagement hos slagtesvineproducenterne. Det betyder, at nu passer man slagtesvin, hvor man før havde slagtesvin. Og det kan straks ses på resultaterne.

Videre forklarer Gitte Hansen, at man tidligere måske ikke i samme grad har været opmærksom på, hvor man kunne optimere og få de små detaljer med. Dog har optimeringskampagner givet pote.

- Ved alle de optimeringskampagner, vi har haft i rådgivningen de seneste 15 år, det være sig Plus 25 kroner, Turbo på slagtesvin, Vådt er godt, og Minus 30 foderenheder, og hvor man har øget fokus og haft coaches ind over, har det vist sig, at man øger gennemsnitsindtjeningen pr. dyr med mellem 16 og 25 kroner.

Fokus og opfølgning

Gitte Hansen mener, at sætter man fokus på optimering og efterfølgende sikrer opfølgning, eksempelvis ved sparring med en person, der følger op og sørger for at man også får gjort det aftalte, så rykker det.

Som eksempel nævner hun vægtfradrag som mange oplever op mod jul, hvor vægtgrænserne ændrer sig.

- Får vi fulgt op på udvejningerne, får fulgt slagteafregninger og siger hov hov, når der eksempelvis er syv øre i vægtfradrag, så er det med til at rykke for den enkelte producent, for så får han fundet vægten frem, eller meldt slagtedyrene lidt mindre til. Det handler om, at man i tid får fulgt op på den lagte strategi og de praktiske råd, der er givet i hverdagen.

Bedre kapacitetsudnyttelse

Svinekonsulenten peger på, at det har stor betydning for den samlede økonomi og kapacitetsudnyttelse, hvordan foderet bliver brugt, og at grisen vokser godt. 

- Når grisen vokser mere på samme antal dage, er den større, når vi slagter den, og dermed får vi større kapacitetsudnyttelse af den stald, vi har bygget. Vi kan producere flere kilo derinde.

- Har man plads i sin miljøtilladelse, er det også noget af det, vi arbejder med, da producenten så har noget mere at betale sine rentepenge med, når der produceres flere kilo. Nogle producenter producerer op mod 20 procent mere end andre i ellers helt identiske stalde. 

Foder efter ydelse

Gitte Hansen peger videre på, at man skal fodre grisene efter ydelse og ikke efter gennemsnit.

- Man skal turde give grisene noget mere protein og kan så samtidig se, at de bedste grise producer noget bedre, og dermed betaler for noget dyrere foder. De gode grise skal have mere til motoren, men de betaler også for det. 

- Og giver vi mere protein, så øges kødprocenten og det er lig med flere penge på bundlinjen, men det kræver, at konsulenten kommer og kender besætningen, og kan give råd ud fra det.

Videre fortæller Gitte Hansen, at det aktuelt går rigtig stærkt fremad med fodereffektiviteten og at en tredjedel af VKST’s kunder har et foderforbrug bedre end 2,6 – det vil sige 6-7 procent bedre end landsgennemsnittet. Det giver 10-15 kroner mere på bundlinjen pr. slagtesvin.
 

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Styrelse vil gerne se nærmere på Gefions nye tal om Karrebæk Fjord

Den sjællandske landboforening Gefion har fundet rester i vandet af det miljøfarlige stof TBT, som ligger 850 procent over grænseværdien i det område, hvor der er blevet dumpet i fjorden. Miljøstyrelsen forstår undren.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Slamdumpning i Karrebæk Fjord havde betydning for miljø

Den sjællandske landboforening Gefion har i Karrebæk Fjord på Østsjælland målt høje koncentrationer af det miljøfarlige stof TBT, som var 850 procent over grænseværdien. Dermed kan det ikke passe, at der blot var tale om rent sand, som blev bypasset i fjorden som følge af rensning af sejlrende. Det sagde Miljøstyrelsen ellers for et halvt år siden.

Greenpeace-aktivist: - Det er ikke direkte mod Kjær Knudsen

Greenpeace-aktion på Vanløsegård på Midtsjælland handlede om at reducere svineproduktionen og få forskning på kemikalierne i svineproduktionen.

Efter ulovlig aktion - Landmænd tages som gidsler af en organisation, der føler sig hævet over loven

Greenpeaces opførsel hører ikke hjemme i en retsstat, lyder det fra L&F. Danske Svineproducenter mener, at politiet må tage sig af aktivisterne.

Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

Landmand og jagtformand mener, at Vildtforvaltningsrådet er ude af trit med virkeligheden omkring bestanden af blandt andet kronvildt.

Jæger-kritik bliver afvist

- Vi følger regionale anvisninger, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet.

Pulje til skovrejsning er skrumpet med 30 millioner kroner

Der er kun fem millioner kroner tilbage i en støttepulje til privat skovrejsning i 2020. Staten må op på beatet og tilføre flere midler, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Side 1 af 38 (759 artikler)Prev1234567363738Next