bannerPos

Rådgivere advarer:: Slagtesvineproducenter risikerer bøder

Svinenoteringens himmelfart har de sidste mange måneder fået slagtesvineproducenterne til at lave grisene en tand større, inden de sendes til slagteri. Foto: Velas
30-03-2020 11:13

Med den rekordhøje svinenotering producerer landets slagtesvineproducenter mange steder grise med en høj afgangsvægt. Men afgangsvægten er et problem og kan munde ud i store bøder, da de mange steder overskrider grænserne i de eksisterende miljøgodkendelser, fortæller tre Velas-rådgivere.

SVIN Svinenoteringens himmelfart har de sidste mange måneder fået slagtesvineproducenterne til at lave grisene en tand større, inden de sendes til slagteri.

Men den stigende afgangsvægt kan være et problem, som flere steder betyder en overproduktion i forhold til miljøgodkendelsen for ejendommene. Og det kan på sigt betyde gedigne bøder til svineproducenterne, fortæller Søren Andersen, svinerådgiver hos Velas.

- Som priserne er nu, er der god økonomi i at lave slagtesvinene større, end man har gjort tidligere. Den optimale slagtevægt ligger på 94 kg, og det betyder, at grisene skal have en afgangsvægt på 123 kg. Men rigtig mange miljøgodkendelser går til eksempelvis 107 kg eller 115 kg, og det giver producenterne en reel overproduktion, siger Søren Andersen, der løbende ser den stigende afgangsvægt i E-kontrollerne.

 

Risikerer massive bøder

Typisk foretager kommunerne tilsyn sidst på året, og bl.a. i gødningsregnskaberne vil overproduktionen vise sig. Den øgede afgangsvægt vil ifølge Rie Krukow, svinekonsulent hos Velas, kunne resultere i politianmeldelser og i sidste ende konfiskering af DB1 plus en bøde på yderligere 25 pct. (DB1 stammer fra Danmarks Statistik, red.)

Hvis en slagtesvineproducent med eksempelvis ca. 2.000 stipladser har tilladelse til at producere grise i et vægtinterval på 30 til 107 kg levendevægt og ender med en afgangsvægt på 120 kg levendevægt per gris, vil det betyde en overproduktion på ca. 50 dyreenheder om året. Det vil kunne resultere i et konfiskeret DB1 på ca. 320.000 kr. foruden en bøde på 25 pct. svarende til ca. 80.000 kr. – den samlede regning vil i givet fald beløbe sig til ca. 400.000 kr.

- Det springende punkt her er, at hvis man har en overproduktion, og man bliver dømt for det, så bliver man dømt for overproduktion i al den tid, den har fundet sted. I praksis betyder det, at myndighederne går baglæns gennem årene og beregner tilsvarende konfiskation af DB1 plus 25 pct. i bøde. Det kan blivemeget dyrt for den enkelte producent på sigt, fortæller Rie Krukow.

 

Tunge kilo tæller

Svinekonsulent Søren Andersen peger på, at de tunge kilo tæller meget hårdt i dyreenhederne.

- Hvis man leverer grisene bare to kg over vægtgrænsen, vil man i sidste ende have en stor overproduktion. Og lige nu taler vi jo om typisk 7-16 kilo i forskel per gris, siger Søren Andersen, der understreger, at en del af landmændene kommer uforskyldt i klemme.

Han peger på, at bl.a. har slagterierne fra tid til anden været bagud og derfor udskudt afhentningstidspunkt en uges tid. Samtidig kan smågrisene også have været tungere end normalt, da de er kommet ind i stalden.

-  Vægtgrænserne kan være svære at overholde oppe på det niveau. Det er jo levende dyr, og man kan ikke bare sige, at nu skal dyrene ikke vokse mere.

 

Ny miljøgodkendelse

De to svinekonsulenter bakkes op af Anne Kirkegaard, der er miljøkonsulent hos Velas. Hun peger på, at miljøgodkendelserne ofte er mange år gamle og ikke noget, man som svineproducent tænker meget over.

- Derfor ved mange af svineproducenterne måske slet ikke, at de bryder reglerne, hvis afgangsvægten stiger. Men uvidenhed er desværre ikke en undskyldning, og derfor er det virkelig vigtigt, at man som svineproducent får taget hånd om det her og løser det hurtigst muligt, siger Anne Kirkegaard.

Hun fortæller, at man kan komme problemet til livs ved at få en ny miljøgodkendelse. De nye miljøgodkendelser adskiller sig væsentligt fra de tidligere og tager nu afsæt i antal kvadratmeter i stalden frem for afgangsvægt og antal dyr. Det vil sige, at man som svineproducent med den nye miljøgodkendelse ikke længere har et antal dyr inden for en given vægtgrænse, man skal holde sig inden for.

- Løsningen på problemet her er den nye miljøgodkendelse. Får man den i hus, behøver man ikke bekymre sig om problematikken i de kommende år. Derfor opfordrer vi alle slagtesvineproducenter til at tage fat i deres svinekonsulent eller rådgiver for at finde ud af, hvad ens nuværende miljøgodkendelse giver tilladelse til, og om der er behov for en ny, siger Anne Kirkegaard.

jba

0

Valtra har lanceret en fjernstyret traktor

Valtra og firmaet Elisa har sammen udviklet fjernbetjening af en traktor med 5G-netværket og et 360 graders kamera. Løsningen er den første af sin slags i verden.

Spændende tur til Japan

Mød dygtige japanske landmandskolleger på deres landbrug og oplev ved selvsyn det japanske højværdimarked for danske landbrugsprodukter.

Begrænset forskel på klimaets bundlinje

Aarhus Universitet finder ingen særlige forskelle på miljø- og klimapåvirkningen mellem økologisk og konventionel planteproduktion.

Aktiv ungdomsorganisation i fremgang på flere fronter

LandboUngdom er en aktiv organisation med fremgang, der senest er gået med i et nyt nordisk netværk for unge på landet.

40.000 arter på plads i Naturbasen

På Danmarks største vidensbank med national flora og fauna sætter amatører og eksperter hinanden stævne og indsamler unik viden.

Læssemaskiner til ethvert formål

Stemas tilbyder et bredt program inden for Weidemann-programmet - senest en hjullæsser med variabel hydrostatisk transmission, der bejler til både landbruget og entreprenørerne

Rust virksomheden til den næste krise

Søren Pilegaard, virksomhedsrådgiver i VKST, kommer med råd til at ruste sin virksomhed i en usikker fremtid.

Husk forsikringen – inden skaden sker

Udføres landbrugsarbejde for andre, bør det overvejes at udvide ansvarsforsikringen.

Väderstad med nyt stophjul til såmaskine

For at øge såpræcisionen yderligere lancerer Väderstad et nyt stophjul til deres rækkesåmaskiner.

Koldsøs innovative miniplov er optimeret og klar

Fredag den 31. juli viser Koldsø Smede og Maskinservice den 100 procent klargjorte miniplov med to såaggregater frem ved en sådemonstration i Vestsjælland.
Side 1 af 60 (1188 artikler)Prev1234567585960Next