bannerPos

Danish Crown: Vægtgrænsen hæves med to kilo i uge 16

30-03-2020 14:16

Øget efterspørgsel efter magre produkter kræver lettere grise. Derfor hæver Danish Crown kun vægtgrænsen med to kilo fra uge 16. Hvornår vægten normaliseres med de sidste to kilo er for tidligt at spå om.

I forbindelse med påsken blev vægtgrænserne sænket med fire kilo for at kompensere for tabte slagtedage.

Fra uge 16 (mandag d. 14. april) bliver vægtgrænsen hævet igen, men i første omgang kun med to kilo.

- Påskens fremrykning er overstået i uge 16, og vi er godt med på nuværende tidspunkt. Vi har slagtet som planlagt, men der er forskydninger i efterspørgslen på verdensmarkedet, så derfor går vi ikke alle fire kilo op med det samme, siger Nicolaj Nørgaard, der er direktør i Danish Crown Ejerservice.

Han fastslår dog, at målet er at komme op i vægt igen.

- Vi håber at sætte vægten tilbage på normalt niveau senere på foråret, men lige nu skeler vi også til slagtekapaciteten, for vi vil ikke risikere at komme flere dage bagud, for det giver udfordringer både hos ejerne og for vores salgsorganisation, siger han.

God efterspørgsel på mindre grise

Den øgede efterspørgsel på lettere grise til bacon og japan-udskæringer giver lige nu så markant bedre priser pr. kilo, at det opvejer det, der tabes i staldene på at sende lettere grise til slagtning.

- Vi er meget opmærksomme på at optimere mest muligt i hele kæden. I det her tilfælde er vi fuldt ud klar over, at vores landmænd lige nu helst vil lægge yderligere kilo på grisene, men lige nu vil de ekstra kilo spænde ben for attraktive ordrer, så derfor nøjes vi med at gå to kilo op, siger Nicolaj Nørgaard.

0

Klageinstans med åbenlys inhabilitet

Når inhabilitet er så åbenlys, er konstruktionen uholdbar, hvis vi vil pynte os med at leve i et retssamfund, skriver Jørn Rasmussen blandt andet i dette debatindlæg.

Økologer samles til plantedag i Roskilde

Bedre dyrkningssikkerhed i økologisk planteavl er temaet, når der torsdag den 11. juni er Økologisk Plantedag i Roskilde.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.
Side 1 af 59 (1166 artikler)Prev1234567575859Next