bannerPos

Ny hjemmeside informerer om transportsituationen

Fødevarestyrelsen har oprettet en side, hvor du løbende finder information om de situationer, der kan have konsekvenser for din transport af levende dyr i EU. Arkivfoto
27-03-2020 19:00

Fødevarestyrelsen har netop oprettet en side, hvor du løbende finder information om grænsekontrol ved indre grænseovergange i EU og lignende, som kan have konsekvenser for din transport af levende dyr.

Fødevarestyrelsen meddelte torsdag, at de som et nyt tiltag har oprettet en hjemmeside, hvor seneste nyt om ventetider ved grænseovergange og restriktioner i de forskellige lande i Europa opdateres.

Nyhederne baseres blandt andet på oplysninger fra danske ambassader, myndigheder i de forskellige lande samt EU-Kommissionen.

Torsdag eftermiddag havde Fødevarestyrelsen opdateret oplysninger for Kroatien, Italien samt Polen. For så vidt angår Polen vil grænseovergangen Gubinek ikke længere blive anvendt som via-punkt i logbogsforhåndsvalideringen.

Når der foretages opdateringer på hjemmesiden, vil der blive udsendt et kort Eksportportals nyhedsbrev herom.

Hold afstand

Fødevarestyrelsen henstiller i øvrigt til, at der holdes afstand til Fødevarestyrelsens kontrolpersonale.

Chauffører af dyretransporter, samlestedspersonale m.fl. skal minimum holde to meters afstand til Fødevarestyrelsens kontrolpersonale. Det skyldes hensynet til at minimere risikoen for spredning af Covid-19.

- Vi håber, at I vil videreformidle dette til jeres personale/transportører, m.fl., som dagligt er i kontakt med Fødevarestyrelsens medarbejdere, lyder opfordringen.   

Rengøring og desinfektion

For at mindske risikoen for overførsel af smitte til danske besætninger, gør Fødevarestyrelsen desuden opmærksom på, at transportmidler, der har transporteret dyr i udlandet, skal rengøres og desinficeres efter aflæsning af dyr.

Der er senest konstateret udbrud af afrikansk svinepest i den vestlige del af Polen og udbrud af højpatogen fugleinfluenza i Nordtyskland. 

cab

0

Klageinstans med åbenlys inhabilitet

Når inhabilitet er så åbenlys, er konstruktionen uholdbar, hvis vi vil pynte os med at leve i et retssamfund, skriver Jørn Rasmussen blandt andet i dette debatindlæg.

Økologer samles til plantedag i Roskilde

Bedre dyrkningssikkerhed i økologisk planteavl er temaet, når der torsdag den 11. juni er Økologisk Plantedag i Roskilde.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.
Side 1 af 59 (1166 artikler)Prev1234567575859Next