bannerPos

Vælger du den rigtige miljøteknologi i svinestalden?

Der er forskel på at vælge den løsning indenfor miljøteknologi, der er den på papiret billigste løsning, og så at vælge løsninger, der giver mindst udgifter for bedriften, siger Keld Sommer, svine- og byggerådgiver hos VKST.
06-06-2020 10:13

Ved udvidelse af svinestalde skal man i de fleste tilfælde investere i miljøteknologi for at reducere ammoniakfordampningen og i nogle tilfælde også reducere lugten fra staldanlægget. Men hvilken teknologi er den billigste, langsigtede løsning for lige præcis din ejendom? Det hjælper ny type rådgivning med at afklare.

RÅDGIVNING – Gyllekøling, luftrensning, fast gulv eller gylleforsuring? De fleste svineproducenter har ikke den fornødne kendskab og har derfor svært ved at vælge det bedste produkt, og ender ofte med blot at vælge ud fra det billigste produkt, når der skal indsættes miljøteknologi i svinestalden. Men det kan blive dyrt i den lange ende, hvis man vælger forkert.

- Uanset hvilken type, du vælger, er det en omkostning, der går ud over din driftsøkonomi og produktion. Det kan ikke være anderledes. Men der er stor forskel på, hvad omkostningerne i den lange ende bliver alt efter, hvilken løsning du vælger. For hvad der er smart og den mest rentable løsning på den ene ejendom, er det måske ikke på naboejendommen, siger Keld Sommer, der er svine- og byggerådgiver i VKST.

Som den eneste konsulent i området kan han tilbyde rådgivning inden for miljøteknologi.

Bindeled mellem miljøgodkendelse og daglig drift

I og med at bat-kravene bliver skærpet mere og mere, bliver det mere nødvendigt med en korrekt miljøteknologi i staldene.

Når Keld Sommer rådgiver, skaber han bindeleddet mellem miljøgodkendelsen, den daglige drift og økonomien. Der bliver dermed taget udgangspunkt i den enkelte bedrift.

- Jeg ser ikke bare på den billigste løsning, som almindelige miljøkonsulenter gør, da de ikke har værktøjet til at se helheden. Eksempelvis er gyllekøling ikke nødvendigvis den bedste løsning, hvis kravet til ammoniakreduktion er stort, og varmebehovet er lille, forklarer Keld Sommer og fortsætter:

- Det er her, jeg går ind og foretager økonomiberegninger og ser på ejendommen og produktionen som en helhed og vælger det mest brugbare og holdbare for den enkelte bedrift. 

Mindst mulig udgift

Keld Sommer fra VKST har længe tilbudt denne type rådgivning til landmændene, men det er især nu med den nye ordning fra 5. maj, hvor ansøgningsrunden for tilskud til nye slagtesvinestalde er åbnet, at denne type rådgivning er ekstra relevant.

- Alle bedrifter overholder miljøreglerne med deres valgte miljøteknologi, for det skal de. Men overholder de dem med mindst mulige udgifter for den enkelte bedrift? For det er ikke det samme som den billigste løsning. Det er heri forskellen ligger, siger Keld Sommer.

hka

 

0

Godt helbred er vejen frem

Leif Petersen fra Tornved Maskinstation er 72 år, men han er stadig i fuld vigør og har ingen planer om at stoppe.

Den danske sommer bliver mere ekstrem

DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør, og her byder især sommeren på markante ændringer i vejret.

Kender du dine produktionsomkostninger pr. gris?

Ved faldende salgspriser er det vigtigt, man har lave produktionspriser, og det kan blandt andet ske gennem billigt foder.

Jagten på Årets Ø fortsætter

Der er nu sat dato for besøgene på de tre nominerede øer.

Kvalitetsnørder har fået gennembrud med lækkert svinekød

For et år siden startede parret Ulrik Olsen og Henriette Ergemann en produktion af svinekødsprodukter baseret på Duroc-grise. Og det går så godt, at der nærmest ikke er plads til flere kunder til at aftage kødet fra grisene.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Danske hegnsklippere til ethvert formål og behov

GreenTec i Kolding producerer en bred vifte af hegnsklippere, hvoraf en betydelig del finder vej til landbrug og maskinstationer – både herhjemme og i udlandet. Fælles for alle hegnsklippere er, at funktionalitet og kvalitet er i højsædet

Høsten af konsumærter på Lolland-Falster godt i gang

Strube er den største leverandør af frø til konsumærteproduktion på Lolland-Falster med en markedsandel på 66 procent. Selv om såningen først er blevet afsluttet i medio juni, går der ikke mange dage, inden Ardo’s høstkaravane starter op.
Side 1 af 62 (1232 artikler)Prev1234567606162Next