bannerPos

Danske hegnsklippere til ethvert formål og behov

Nicolai Pedersen er salgschef for Danmark hos GreenTec, der har både administration, produktion og produktudvikling i Kolding. Foto: John Ankersen
25-06-2020 09:54

GreenTec i Kolding producerer en bred vifte af hegnsklippere, hvoraf en betydelig del finder vej til landbrug og maskinstationer – både herhjemme og i udlandet. Fælles for alle hegnsklippere er, at funktionalitet og kvalitet er i højsædet

Tekst: John Ankersen

HEGNSKLIPNING – Vi tilbyder altid to løsninger til kunden, uanset om det handler om hækklipning eller hegnsklipning. Sådan lyder det fra Nicolai Pedersen, der er salgschef for Danmark hos GreenTec i Kolding, der producerer og sælger et bredt program indenfor hegns- og hækklippere til både Danmark og en række eksportmarkeder i hele verden.

I Danmark finder en betydelig del af hegnsklipperne vej til blandt andet landbruget og maskinstationer, hvor både efterspørgslen og behovet for hegnsklipning er stort.

I produktprogrammet finder man blandt andet armklipperne i Scorpion-serien – armklippere, der udvider rækkevidden, så man kan klippe grene på de højeste hække og hegn eller græs i de dybeste grøfter og skrænter. Armklipperne er tilgængelige i lodrette arbejdsbredder fra 4,3 til 9,3 meter og i vandrette arbejdsbredder fra 3,3 til 8,3 meter.

De kan påmonteres både traktorer og andre hjullæssere, og er dermed en både fleksibel og billig løsning for kunden. Kunderne er, ifølge Nicolai Pedersen, både maskinstationer, større gårde og godser og ikke mindst kommuner – alle med det lidt større behov.

Armklipperne er fleksible med op til 220 graders drejemulighed og kan bagmonteres på traktorer med en minimusvægt på 1500 kilo. Scorpion 330 og 430 S kan også frontmonteres.

Redskabsramme til hegn og hæk

GreenTec´s HXF redskabsramme er en anden mulighed i forbindelse med hegnsklipning, og landskabspleje generelt.

HXF redskabsrammen, der findes i tre forskellige størrelser 2302, 2802 og 3302, er især en ideel løsning på grund af dens fleksibilitet i forhold til det køretøj, den påmonteres. For det kan være alt fra minilæsser, kompakt traktor, frontlæsser, teleskoplæsser – til gummiged eller rendegraver.

Et dybt sortiment af redskaber til hæk- og hegnsklipning kan hurtigt på- eller afmonteres på rammen.

I programmet over hæk- og hegnsklippere finder man også serierne HX, HS og HL, der dækker over fingerklippere i arbejdsbredder på op til 2,7 meter, der kan klippe og beskære grene i tykkelser fra 4 til 11 centimeter.

Grensave efter arbejdsbredde og grentykkelse

Grensave er relevante redskaber i forbindelse med hegnsklipning. Og GreenTec producerer og tilbyder et bredt program af grensave i sin egen LRS-serie.

Grensave med arbejdsbredder fra 1,40 og op til 4,8 meter arbejdsbredde, der kan klare grene i tykkelser på mellem 10 og 21 centimeter i diameter.  Og GreenTec´s grensave er populære:

- Vi har produceret grensave i 20 år, hvor vi også sælger til private label ude i Europa, forklarer Nicolai Pedersen.

I forbindelse med hegnsklipning, producerer GreenTec også hæk- og hegnssnittere – sidstnævnte under modelbetegnselsen RM 232.

-  Hegnssnitteren snitter og findeler grenene. Findelingen sker mekanisk og der er ingen oprydningsarbejde bagefter, forklarer Nicolai Pedersen, der tilføjer, at hegnssnitteren især er populær hos maskinstationer og kommuner.

Hegnssnitteren kan håndtere grene i op til fire centimeters tykkelse.

Slagleklippere og ny fingerklipper

Slagleklippere er en traditionel og kendt form for klipper, og som GreenTec producerer og tilbyder med FR-serien, der dækker over slagleklippere i 0,9 til 1,6 meters arbejdsbredde.

-  Herhjemme er slagleklippere måske lidt oversete, men i for eksempel England foretrækker man slagleklippere, forklarer Nicolai Pedersen.

FR-serien er et nyt produkt fra GreenTec, der ikke har produceret slagleklippere før.

Dertil kommer en anden nyhed – fingerklipperen i serien HS 172 - 242.

Fingerklipperen findes i tre modeller – 1,70 meter, 2,10 meter og 2,40 meter.

-  Den forventer vi os meget af til vedligeholdelse af læhegn, fortæller Nicolai Pedersen.

Fingerklipperen kan monteres på traktorer, læssere og gravemaskiner. Og Nicolai Pedersen fremhæver især fingerklipperens evne til at lave pæne hegn, da den laver et fint snit på grene op til 6 cm i tykkelse.

-  Med fingerklipperen har vi lavet et prisbilligt setup for landmanden, siger Nicolai Pedersen, der tilføjer, at man påtænker en landsdækkende kampagne for den nye fingerklipper senere på året.

0

Massivt rod i Miljøstyrelsen koster landbruget

Massivt rod i Miljøstyrelsens beregninger for kvælstof-belastningen i Smålandshavets åbne del kan koste landbruget på Syd- og Vestsjælland dyrt i form af ekstra efterafgrøder, mener Gefion og DLS.

Grimme styrker rådgivning og salgssupport øst for Storebælt

Uffe Jensen er udpeget som ny ansvarlig for salg af kartoffemaskiner på Sjælland hos Grimme, oplyser selskabet.

I et høstvakuum

Lige nu er vurderingen på Danish Agros afdeling i Dalmose på Vestsjælland, at man skal modtage middeludbytter af korn og raps. Det er stilhed før stormen, fortæller markedsdirektør Christian Hjerpsted mandag eftermiddag, hvor høsten ligger stille.

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.
Side 1 af 64 (1278 artikler)Prev1234567626364Next