bannerPos

Operationel leasing kræver indblik i timetal og hektarer

Før man overvejer operationel leasing, er det vigtigt, at man kender sine behov i form af timer eller hektar. Desuden skal det være sandsynligt, at behovet er til stede i hele leasingperioden, da man binder sig for en fast periode på eksempelvis fem år, pointerer chefkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig fra DM&E Agro.

Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
14-06-2019 06:33
For traktorer skal timebehovet generelt nærme sig 850-1.000 timer pr. år, før operationel leasing er interessant, mens der også ses eksempler på positive kalkulationer ved mindre timetal, vurderer DM&E Agro i en leasing-analyse.

En af de leasingformer, der løbende vinder indpas i erhvervet, er operationel leasing. Her betaler man som leasingkunde typisk en afgift pr. driftstime eller pr. hektar jord, man kører over med sin leasede maskine.

Men man skal være varsom, vurderes det i en leasing-analyse foretaget af chefkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig fra DM&E Agro (Danske Maskinstationer og Entreprenører).

Han konkluderer således, at operationel leasing rummer fordele, men også faldgruber. Før man overvejer operationel leasing, er det eksempelvis meget vigtigt, at man kender sine behov i form af timer eller hektar. Desuden skal det være sandsynligt, at behovet er til stede i hele leasingperioden, da man binder sig for en fast periode på eksempelvis fem år, pointeres det.

 

Skal bruges 850-1.000 timer

For traktorer skal timebehovet ifølge Henning Sjørslev Lyngvig generelt nærme sig 850-1.000 timer pr. år, før operationel leasing er interessant, men der ses eksempler på positive kalkulationer ved mindre timetal.

- Der ses også tilbud, hvor operationel leasing slet ikke er interessant, understreger han og tilføjer, at det kan være dyrt at komme ud af kontrakten i utide.

Før der indgås aftale, bør det derfor drøftes, hvordan man kan komme ud af kontrakten i tilfælde af, at ens behov mod forventning ændres.

- Konsekvensen af for få og for mange kørte timer bør også drøftes, som for eksempel plus-minus 200 timer pr. år, råder Henning Sjørslev Lyngvig.

 

Høj selvrisiko

Chefkonsulenten understreger, at de to faktorer, der har størst betydning for time-/hektarprisen for en maskine, er afskrivningen gennem perioden, samt de variable omkostninger såsom service, nedbrud, sliddele mv. Ved operationel leasing er værditab, vedligeholdelsesomkostninger, serviceomkostninger og indefra kommende skader indeholdt i prisen pr. time eller pr. hektar.

- Man skal dog bemærke, at der er en selvrisiko, som typisk varierer fra 2.000–4.000 kroner pr. skade. I nogle aftaler kan udefrakommende skader være indeholdt, mod en høj selvrisiko, som er set i niveauet 5.000-10.000 kroner pr. skade, pointerer chefkonsulenten fra DM&E Agro.

Ved køb og finansiel leasing afdækker brugeren selv omkostningen for værditab, vedligeholdelses-omkostninger, serviceomkostninger og alle skader, uanset om de er selvforskyldte.

- Operationel leasing tilbyder altså en risikoafdækning, hvis f.eks. gearkassen skal udskiftes. Køberen kender den nøjagtige omkostning pr. time eller pr. hektar i hele perioden. I nogle tilfælde tilbydes der også en erstatningsmaskine ved nedbrud. Midt i en højsæson kan det være en stor fordel, understreger Henning Sjørslev Lyngvig.

 

Flere faldgruber

Sikkerhed for at kende omkostningen giver ifølge konsulenten størst mening ved maskiner, der udfører belastende opgaver som gyllekørsel og høst.

- Aftalen på en traktor kan f.eks. lyde på 1.000 timer pr. år i 5 år. Hvis traktoren kører mere end de aftalte timer, afregnes de ekstra timer til en fastsat takst. Men hvis der derimod køres færre timer, fradrages de typisk ikke leasingydelsen. Derfor er det ifølge DM&E afgørende, at man kan forudsige timebehovet ret nøjagtigt.

Et andet afgørende aspekt er, om man har behov for maskinen i hele leasingperioden.

- Hvis en maskinstation f.eks. mister kunder, så der skal drives 1.000 hektar mindre efter leasingperiodens andet år, er man bundet til en leasingydelse, man ikke længere har behov for. Hvis maskinen derimod var købt traditionelt, kunne den sælges. Denne problemstilling kan delvist afdækkes, hvis der er flere maskiner af samme type, og de ikke udskiftes samme år, påpeger Henning Sjørslev Lyngvig.

 

Vidt forskellige tilbud

Som leasingtager kan man komme til at opleve, at to tilbud fra to forskellige forhandlere er meget forskellige. Det kan blandt andet skyldes, at forhandlerne prissætter maskinen forskelligt efter leasingperioden.

Ifølge Henning Sjørslev Lyngvig er forklaringen, at udbydere af operationel leasing typisk laver en vurdering af gensalgsværdi og vedligeholdelsesomkostningerne i forhold til, hvad maskinen skal bruges til.

- Hvis det drejer sig om en mejetærsker, vil et stort areal med frøgræs, kernemajs og lignende »belastende afgrøder« medføre en højere leasingydelse. Og hvis leasingselskabet har erfaring for, at brugeren behandler sine maskiner godt, er det også sandsynligt, at dette har en positiv effekt på leasingydelsen, vurderer chefkonsulenten.

 

Køb er ofte billigst

I samarbejde med fire maskinhandlere samt ud fra egne priser fra sine medlemmer, har DM&E Agros beregnet omkostningerne ved køb og operationel leasing beregnet for en 5-årig periode. Det understreges, at understående tal er eksempelberegninger. Der er regnet på en gylletraktor der kører ca. 1.000 timer pr. år (aflæst på traktorens timelæser) og en mejetærsker, der høster 650 ha (cirka 200 timer – 10 procent frøgræs).

- Om operationel leasing er et fornuftigt alternativt til køb/finansiel leasing kan afhænge af kostprisen på den traktor, den ny skal afløse. De afholdte vedligeholdelsesomkostninger kan indikere vedligeholdelsesniveauet til pågældende opgave – f.eks. gyllekørsel. Men nedbruddene kan også i nogle tilfælde skyldes en generel svaghed på den afgående maskine.

Der regnes med en vedligeholdelsesomkostning på 50 kr. pr. traktortime og 200 kroner pr. mejetærskertime. Men der er set vedligeholdelsesomkostninger (år efter år) på langt over det dobbelte, lyder det fra DM&E Agro.

Høsten kom godt i gang på Lolland

Overraskende højt udbytte, lød det fra Kim Monk Rasmussen, Hvidkilde og Bøllesminde, der var blandt de første til at høste vinterbyg.

Ny teknologi og hunde skal bekæmpe rotter

Med hundeførere og særligt udviklede digitale og giftfrie fælder melder HedeDanmark sig ind i kampen mod rotter og andre skadedyr.

Ny type afdækning til ensilagestakken

Silage Safe er navnet på et nyt system til afdækning af ensilagestakkene, der går udenom dæksider.

Daka Refood har sat biogasanlæg på standby

Daka Refood har indtil videre sat planerne om et biogasanlæg på Sjælland til madaffald på pause. Det skyldes ændringer i støtteordningerne til nye biogasanlæg.

Veganer modtager trusler efter ulovlig indtrængen

Veganerpartiets stifter, Henrik Vindfeldt, har modtaget trusler efter han ulovligt trængte ind i en svinestald på Falster.

Varm opstart på årets høst

Guldborgsund Agro I/S tog på en varm sommerdag tre nye Case IH Axial-Flow 9250 i brug ved høst af bakkesvingel.

Den grønne omstilling er på vej på græs

En mere intensiv produktion af kløvergræs kan hjælpe den grønne omstilling i landbruget på flere måder, viser resultater af ny forskning på Aarhus Universitet.

Søllested Maskinforretning kører videre uden John Deere

Torben Kepp Jensen, indehaver af Søllested Maskinforretning, oplyser, at virksomheden fortsætter uden John Deere-forhandlingen.

Høstmaskiner godkendt til kørsel

Myndighederne har netop givet dispensation til at køre med de landbrugsmaskiner på gummibælter, der står for høsten af ærter.

Bisonsti er åbnet på Bornholm

Søndag inviede den nye miljøminister Lea Wermelin (S) Bisonstien i Almindingen. Stien er en ud af fem nye vandreruter på Bornholm, der er blevet markeret, så det er nemt at finde rundt.
Side 1 af 33 (656 artikler)Prev1234567313233Next