bannerPos

Vilofoss gør zinkløs foderløsning bedre

Det er vigtigt at kontrollere, at nye løsninger uden zink også kan fungere under praktiske produktionsforhold, hvorfor LoZn-konceptet ifølge Jacob Dall fra Vilofoss også har været anvendt på mere almindelige vilkår gennem tre måneder i en større smågrisebesætning.

Tekst og foto: Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
27-03-2020 21:05
Der er en tydeligt sammenhæng mellem proteinniveau og risikoen for diarré, men samtidigt er protein også nødvendig for at opnå maksimal tilvækst. Den balance synes med LoZn-konceptet fundet hos Vilofoss.

Selvom fokus for tiden er på at maksimere produktiviteten for at få mest udbytte af de gode svinepriser, må man ifølge af Jacob Dall, Vilofoss-DK, ikke glemme, at man om cirka to år ikke længere kan anvende medicinsk zink til smågrise.

Jacob Dall er faglig ansvarlig for Vilofoss’ svineprodukter, og han henviser til, at firmaet med et godt resultat i Seges’ koncepttest (meddelelse 1147, red.) allerede i dag kan tilbyde en veldokumenteret løsning.

- Men vi hviler ikke på laurbærrene, og arbejder videre for at forbedre konceptet. Fokus er på at forbedre resultaterne, men også at sænke omkostningen, så danske smågriseproducenter kan fastholde sin konkurrenceposition, pointerer han.

Konstant udvikling

Han forklarer, at fra begyndelsen var opgaven relativt hurtigt at komme op med et koncept, der kunne præstere mindst lige op med fravænning ved hjælp af veterinær zink – også selvom det var dyrere end disse.

- Derfor blev der gjort brug af al faglig viden på området, med mindre fokus på omkostningen. Det betød, at konceptet fra starten omfattede mange parametre, som i varierende grad bidrog til effekten.

- Det gode resultat i Seges’ koncepttest bekræftede, at konceptet var holdbart, men at der skulle arbejdes med omkostningen. Opgaven var derfra at sikre mindst samme tekniske effekt, men at kunne gøre det til en lavere pris, hvorfor en finjustering gik i gang, forklarer Jacob Dall.

Proteinkilde er vigtig

Han fortæller, at der er en tydeligt sammenhæng mellem proteinniveau og risikoen for diarré, men samtidigt er protein også nødvendig for at opnå maksimal tilvækst.

- Diarré-risikoen hænger sammen med ufordøjet/ikke optaget protein, der når tyktarmen, hvor dette protein bliver substrat for primært sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor er det oplagt at arbejde med at maksimere niveauet af fordøjeligt protein, samtidigt med at det totale proteinniveau i, især fravænningsfoderet, søges holdt på et lavt niveau.

- Dette kan kun opnås ved at bruge proteinkilder med høj fordøjelighed. Da fodermidler og i særdeleshed proteinkilder kan påvirke grisens tarmsystem, er det, for at minimere denne påvirkning, samtidigt vigtigt at sprede sine proteinkilder mest muligt, hvorfor det videre arbejde b.la. har fokuseret på at undersøge nye proteinkilders betydning for diarré-risiko, når der ikke anvendes veterinær zink – men naturligvis uden at gå på kompromis med produktiviteten.

Fibre en vigtig del af løsningen

Fra starten var konceptet ifølge Jacob Dall baseret på forskning, der viser, at især ikke-fermenterbare fibre har en positiv indflydelse på mave-/tarmsundheden.

- Det er gennem en serie forsøg lykkedes at finde en unik sammensætning af ikke-fermenterbare fibre, der udover at sikre den gode mavesundhed samtidigt kan binde vand og dermed forebygge væsketab, som ofte er den mest alvorlige konsekvens af selv let diarré.

- Det er vigtigt at kontrollere, at nye løsninger også kan fungere under praktiske produktionsforhold, hvorfor LoZn-konceptet også har været anvendt på mere almindelige vilkår. Gennem tre måneder i en større smågrisebesætning, er konceptets robusthed blevet bekræftet, da produktiviteten i disse måneder var mindst lige så god som de forudgående måneder. Faktisk vist foderudnyttelsen sig at være bedre på konceptfoderet, slutter Jacob Dall.

jll@effektivtlandbrug.dk

telefon 63 38 25 48

0

Klageinstans med åbenlys inhabilitet

Når inhabilitet er så åbenlys, er konstruktionen uholdbar, hvis vi vil pynte os med at leve i et retssamfund, skriver Jørn Rasmussen blandt andet i dette debatindlæg.

Økologer samles til plantedag i Roskilde

Bedre dyrkningssikkerhed i økologisk planteavl er temaet, når der torsdag den 11. juni er Økologisk Plantedag i Roskilde.

Uvildig rådgivning til landmænd – også omkring forsikringer

En erfaren forsikringsmægler giver landmænd uvildig rådgivning til at få det rigtige sikkerhedsnet under bedriften og familien.

Svenningsens ændrer navn til Nellemann Machinery

I forbindelse med at tilbyde et højere specialiseringsniveau for kunderne ændrer maskinforretningen Svenningsens navn til Nellemann Machinery.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.
Side 1 af 59 (1166 artikler)Prev1234567575859Next