bannerPos

Skærpet kontrol af svinetransporter fortsættes

Kontrollen med landets mange svinetransporter blev i 2018 skruet op, og det har været til gavn for dyrevelfærden. Det konkluderer en evaluering fra Fødevarestyrelsen.
30-06-2020 14:49

Kontrollen med landets mange svinetransporter blev i 2018 skruet op, og det har været til gavn for dyrevelfærden. Det konkluderer en evaluering fra Fødevarestyrelsen.

SVINETRANSPORT Evalueringen viser blandt andet, at Fødevarestyrelsen nu sanktionerer eller vejleder om reglerne i 21 procent af deres kontroller af svinetransporterne. Det er godt og vel en halvering i forhold til tidligere. Det ser fødevareminister Mogens Jensen som et tydeligt tegn på, at den øgede kontrol virker.

Da kontrollen blev skærpet af den daværende regering i 2018 var det en del af aftalen, at Fødevarestyrelsen skulle kontrollere hver 10. af alle transporter, som fører grise ud af Danmark. Der skulle dermed hver måned udføres 250 kontroller af forholdene på lastbilerne, når svinene går ombord. Før skærpelsen var der planlagt under 10 månedlige kontroller af den type.

Det var også en del af aftalen, at Fødevarestyrelsens dyrlæger fik bedre tid til at se efter, om dyrene for eksempel havde skader, som gjorde, at de ikke var egnede til turen i lastbil. Det kan for eksempel være brok-sår, eller hvis grisene halter. Fødevarestyrelsen vurderer i evalueringen, at den øgede kontrol har gjort landmændene bedre til at lade ikke-transportegnede grise blive i stalden.

Fødevareministeren har tidligere valgt at fortsætte den skærpede kontrol ind i 2020, selvom den tidligere regerings politiske aftale lød på en midlertidig skærpelse til udgangen af 2019. Nu vil Mogens Jensen så sætte sig for bordenden og forhandle en varig udvidelse og en ekstra indsats målrettet særlige problemområder og virksomheder med dårlig regelefterlevelse på plads.

- Alt i alt kan vi konkludere, at den tidligere regerings midlertidige skærpelse har haft nogle positive effekter, men vi er ikke i mål endnu. Jeg indkalder derfor partierne i Folketinget til forhandlinger om et nyt kontrolkoncept, der skal sikre bedre dyrevelfærd for de mange dyr, der hvert år bliver transporteret fra de danske bedrifter og samlesteder, siger Mogens Jensen.

cab

0

Forberedelse på ferien

Ledelsesrådgiver Jette Sandager påpeger, at en god ferie begynder med en god forberedelse af ferieperioden på bedriften.

Demokaravane havde sidste stop på Sjælland

Sjællænderne kunne på en mark ved Næstved for nylig opleve Kuhn-græsmaskiner i aktion.

Virusgulsot – en reel trussel i år?

I år er der brugt en del mere tid i nogle roemarker end de seneste år. Force-bejdsningen giver pludselig et behov for jævnligt at tjekke for skadedyr.

Godt helbred er vejen frem

Leif Petersen fra Tornved Maskinstation er 72 år, men han er stadig i fuld vigør og har ingen planer om at stoppe.

Den danske sommer bliver mere ekstrem

DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør, og her byder især sommeren på markante ændringer i vejret.

Kender du dine produktionsomkostninger pr. gris?

Ved faldende salgspriser er det vigtigt, man har lave produktionspriser, og det kan blandt andet ske gennem billigt foder.

Jagten på Årets Ø fortsætter

Der er nu sat dato for besøgene på de tre nominerede øer.

Kvalitetsnørder har fået gennembrud med lækkert svinekød

For et år siden startede parret Ulrik Olsen og Henriette Ergemann en produktion af svinekødsprodukter baseret på Duroc-grise. Og det går så godt, at der nærmest ikke er plads til flere kunder til at aftage kødet fra grisene.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.
Side 1 af 62 (1237 artikler)Prev1234567606162Next