bannerPos

Forstander efterlyser flere til agrarøkonomuddannelsen

Henrik Lysemose Jensen på forstanderkontoret på Landbrugsskolen Sjælland i Høng.

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
29-10-2018 08:00
Danske landmænd får ros for at tage elever i praktik. Samtidig opfordrer Henrik Lysemose Jensen, forstander på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, flere unge til at tage agrarøkonomuddannelsen.

Til trods for faldende ungdomsårgange har man på Landbrugsskolen Sjælland i Høng mellem Slagelse og Kalundborg en pæn tilgang af unge, der ønsker at tage en af de uddannelser, der tilbydes.

Det oplyser Henrik Lysemose Jensen, der efter syv år som lærer på den vestsjællandske skole for to år siden blev ny forstander, da han afløste Karl-Åge Hornshøj Poulsen.

Det er ikke uden grund, der er en pæn tilgang. Mulighederne for uddannelse er mange. I flæng kan nævnes EUX, der er en erhvervsfaglig studentereksamen, EUD, der er en erhvervsuddannelse, hvis man vil være faglært håndværker – herunder landmand, og vil have svendebrev. Desuden tilbyder skolen et aktivt studiemiljø, ligesom der er mulighed for eksempelvis at have egen hest med.

Mange vil noget med dyr

- Jeg synes, vi har et fint indtag af elever til grundforløb 1, der er første skridt på vejen til en egentlig uddannelse, men hvor de unge endnu ikke endelig har valgt uddannelse. Vi har en del, der vil være dyrepasser, og nogle af dem går den vej, men der er også en meget stor del, som – når de skal vælge uddannelse ved grundforløb 2 – påbegynder selve landbrugsuddannelsen, og ad den vej kommer ud og passer dyr.

I den forbindelse glæder Henrik Lysemose Jensen sig over, at det hvert år lykkes at få det fornødne antal praktikpladser, så de unge kan komme ud og passe dyr, samtidig med at det er bydende nødvendigt, hvis landbruget skal overleve som erhverv.

Videre konstaterer forstanderen, at der i en tid, hvor gennemsnitsalderen blandt selvstændige landmænd er støt stigende og har rundt de 65 år, allerede nu og fremadrettet bliver brug for flere unge til at sikre generationsskifte.

- Der mangler allerede nu nogle til at lave generationsskifte, og hvis vi skal have nogen til det også fremadrettet, er vi nødt til at føde nedefra med nogle, der vælger landbrugsuddannelsen.

Stigning i praktikpladser

Henrik Lysemose Jensen tilføjer videre, at der er for få, der vælger lederuddannelsen, specielt som agrarøkonom.

- Antallet af agrarøkonomelever er på landsplan det laveste nogensinde. Det er skrækkeligt, og det kan jo undre, for hvis de bare tager uddannelsen, er de sikret job.

- For at have nogle, der kan blive potentielle ledere i landbruget, som er kompetente til det, er vi nødt til at få nogle flere ind i bunden af uddannelseskæden, så vi kan føde de lederuddannelser, vi har. Der er brug for helt almindelige landmænd, men også for dem, der har en produktionslederuddannelse, er mellemledere eller agrarøkonomer.

- Enhver forstander rundt i landet vil ønske flere elever til agrarøkonomuddannelsen, og aktuelt har vi 10 elever her på stedet til den uddannelse, fortæller Henrik Lysemose Jensen.

Læs mere i LandbrugØst i uge 44, der udkommer torsdag den 1. november, men allerede fra lørdag den 27. oktober kan ses på landbrugoest.dk.

 

Pisk eller gulerod til økologerne

Økologisk VKST inviterer den 22. januar til årsmøde, der blandt andet kommer til at handle om klimaregulering.

Stor faglighed på DLG-møder

En række spændende indlæg var på programmet, da DLG Øst holdt kvæg- og majsmøder på Sjælland, Lolland og Bornholm.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

Landmænd i protest

Omkring 300 landmænd protesterende i traktorer, da miljøminister Lea Wermelin lagde vejen forbi Gråsten Landbrugsskole.

Vækstforum for beslutningstagere

I går afviklede DLG atter den særlige konference, hvor landmænd i det østlige Danmark mødes i Ringsted til en dags netværks-snak og faglige indlæg.

FRDK: Flere efterafgrøder får utilsigtede konsekvenser

Efterafgrøder er gode, men plus 15 procent i 2020 ødelægger mere end det gavner. Det påpeger Erik Sandal, fagudvalgsformand i FRDK.

Vådt efterår giver milliontab

750 millioner kroner står landbruget til at tabe, fordi de nyligt såede afgrøder er ved at rådne op på markerne i det ekstremt våde efterår.

Spare-øvelse i Køge: Vedligeholdelse af udvalgte vandløb stopper

Køge Kommune vil privatisere dele af kommunens vandløb, og det vil få økonomiske konsekvenser for de berørte lodsejere.
Side 1 af 44 (875 artikler)Prev1234567424344Next