bannerPos

Tre nye fokusområder på landbrugsskole

Som eksempel på en nicheproduktion har landbrugsskolen i Slagelse fået en bestand af dansk hvid landracekanin, der her er ved at blive vejet. Privatfoto

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
31-10-2018 08:00
Eleverne på Jernbjerggaard Landbrugsskole skal lære mere om bæredygtighed, nicheproduktioner og innovation.

På Jernbjerggaard Landbrugsskole, ZBC, i Slagelse vil der i undervisningen fremover blive fokuseret på bæredygtighed, nicheproduktioner og innovation i landbrugsuddannelsen.

- Vi mener, der er et behov for at fokusere på bæredygtighed, da det er et led, som fremadrettet helt sikkert vil danne ramme om erhvervet.

Allerede nu ser vi et krav fra forbrugerne om at bæredygtighed er en del af fødevareproduktionen, lyder det fra Frederikke Tom-Petersen, der er uddannelsesleder på skolen.

Helt overordnet vil man på Jernbjerggaard Landbrugsskole tage udgangspunkt i FN’s mål om bæredygtighed og arbejde ud fra modeller så som RISE, som er et eksempel på en model, fremtidige landmænd kan anvende til et »bæredygtighedstjek«.

- Det er vigtigt, at vi som uddannelse er tæt på erhvervslivet, og vi vil samtidig også gerne være med til at sætte en dagsorden og udvikle undervisningen i tæt samarbejde med erhvervslivet, forklarer Frederikke Tom-Petersen, som oplyser, at skolen har et særligt fokus på nicheproduktioner inden for landbruget.

Kaniner som nicheproduktion

Det kan være svært at etablere sig som landmand, da landbrugene som bekendt er vokset i størrelse, og derfor i udgangspunktet er svære at låne penge til etablering af en bedrift.

- Nicheproduktioner kan være starten for nyetablerede landmænd og en måde at få foden inden for i varmen, vurderer Frederikke Tom-Petersen og tilføjer, at skolen især vil have fokus på, hvordan man afsætter sine varer inden for nicheproduktioner.

- Vi forsøger også at skaffe praktikpladser på landbrug med nicheproduktioner. Som eksempel på en nicheproduktion har vi anskaffet os en bestand af dansk hvid landracekanin. Kaninerne fungerer på den måde som et eksempel på, hvordan en nicheproduktion kan se ud for elever på skolen, hvor der allerede står »innovation« på skemaet.

- Her lærer eleverne om innovative metoder i teorien, men vi udvikler også i praksis. Det gør vi meget gerne i samarbejde med andre erhverv, særligt inden for fødevareerhvervet, fortæller uddannelseslederen og oplyser, at skolen er en del af en stor organisation, ZBC, som har en stærk profil inden for fødevareerhverv.

Læs mere i LandbrugØst i uge 44, der udkommer torsdag den 1. november, men allerede fra lørdag den 27. oktober kan ses på landbrugoest.dk.

 

0

Massivt rod i Miljøstyrelsen koster landbruget

Massivt rod i Miljøstyrelsens beregninger for kvælstof-belastningen i Smålandshavets åbne del kan koste landbruget på Syd- og Vestsjælland dyrt i form af ekstra efterafgrøder, mener Gefion og DLS.

Grimme styrker rådgivning og salgssupport øst for Storebælt

Uffe Jensen er udpeget som ny ansvarlig for salg af kartoffemaskiner på Sjælland hos Grimme, oplyser selskabet.

I et høstvakuum

Lige nu er vurderingen på Danish Agros afdeling i Dalmose på Vestsjælland, at man skal modtage middeludbytter af korn og raps. Det er stilhed før stormen, fortæller markedsdirektør Christian Hjerpsted mandag eftermiddag, hvor høsten ligger stille.

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.
Side 1 af 64 (1278 artikler)Prev1234567626364Next