bannerPos

Unge ukrainere: Danmark er super

Det danske sprog er ikke altid let at bokse med. Her er underviser Dorthe Holm Rasmussen i gang med at lære Vasyl (tv) og Vitalii endnu mere dansk, end de allerede kan efter at have gennemført deres første modul i dansk.

Tekst og foto: Ebbe Mortensen

Freelance journalist
13-07-2019 08:00
Vasyl og Vitalii arbejder på fynske svinebedrifter. De vil gerne blive i Danmark. Derfor gør de en stor indsats for at lære det danske sprog.

- Danmark er et godt land.

Der er tæt på topkarakter til Danmark, når de to ukrainere Vitalii Yamkovyi og Vasyl Marunko, fortæller om deres syn på landet. De to unge landmænd kom til Fyn i 2013, og de har siden 2016 gjort en stor indsats for at tilegne sig det danske sprog, der ikke altid er så let at bokse med.

- Hvis du vil bo i Danmark, er det vigtigt at lære dansk. Det er nødvendigt for at sætte sig ind i dansk historie og kultur, siger Vasyl, der arbejder på en svinebedrift med 7 kg grise og slagtesvin i Voldbro syv kilometer fra Assens.

- Ja, de første år er det ok at tale engelsk, men så er det vigtigt at lære dansk, hvis man gerne vil blive i Danmark og have danske venner, siger Vitalii, der arbejder på en svinebedrift med søer og smågrise ved Tommerup, som også kaldes Knarreborg efter en gård i byen.

Gode sociale forhold

Både Vasyl og Vitalii, der deltager på et sprogkursus hos Lærdansk i Glamsbjerg, kan godt forestille sig en fremtidig tilværelse i Danmark. De bor sammen med deres ægtefæller i lejeboliger udenfor deres arbejdspladser og har hver et barn på henholdsvis syv og otte måneder.

- Det er min plan at blive i Danmark. Jeg har et godt arbejde, og Danmark er et super godt land at være familie i. Lønnen er god, folk er flinke, man er forsikret, og man kan tage på ferie, siger Vitalii. Han tilføjer, at Danmark er et mere stabilt land at være i end Ukraine, hvor der er krig.

Også Vasyl peger på de gode sociale forhold i Danmark. Så måske bliver han. Men vil gerne skifte arbejde, hvis der bliver mulighed for det.

- Jeg har en uddannelse som elektriker og har arbejdet som sådan i Kiev i fem år.  Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde som elektriker i Danmark, hvis der bliver mulighed for det, siger Vasyl.

Der skypes med familien

På svinebedrifterne, hvor de arbejder, starter både Vitalii og Vasyl dagen klokken syv om morgenen og slutter mellem klokken 14 og 15 om eftermiddagen.

- Det betyder, at jeg også har tid til at være sammen med familien og hjælpe min kone med vores barn, siger Vasyl, som er meget tilfreds med arbejdsforholdene på bedriften, hvor han arbejder.

- Ja, siger Vitalii, der er også tid til at snakke med de andre medarbejdere på bedriften, når vi har pauser.

- Og vi snakker ikke kun om arbejde, understreger han.

De har begge to familier i Ukraine, som naturligvis savner dem. Den daglige kontakt holder de ved lige via Skype, og to gange om året tager de hjem og besøger deres familier, ligesom de også har været på besøg i Danmark.

- Min familie har været og besøge os to gange, og de var meget glade for at være her, fortæller Vitalii.

- Ja, siger Vasyl, når vores familier besøger os og ser, hvordan vi har det i Danmark, kan de godt forstå, vi er taget hertil.

Lærdansk Glamsbjerg

·        Aktuelt modtager godt 180 udenlandske kursister målrettet danskundervisning på dag- og aftenholdene hos Lærdansk i Glamsbjerg. Cirka 30 af kursisterne arbejder indenfor landbrug eller gartneri.  

·        Lærdansk er sprogundervisning for nyankomne voksne udlændinge, der er fyldt 18 år. Formålet er at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at klare sig i job, i uddannelse og som borger i Danmark.

·        Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter både flygtninge, familiesammenførte (I-kursister) og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både EU-lande og tredjelande (S-kursister).

·        Vitalii og Vasyl er S-kursister, som betyder, at de selv har betalt 2.000 kroner per undervisningsmodul. Desuden har de betalt et depositum på 1.200 kroner for at starte på danskuddannelsen i Glamsbjerg. Depositummet betales tilbage, når kursisterne afslutter eller afbryder deres danskkursus.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

KU-professor gav roedyrkere en status i klimadebatten

Hvis landbruget skal sænke klimaaftrykket, er det en god idé at tage økonomiske hensyn, påpegede KU-professor Jette Jacobsen på Strubes klimamøde i Nykøbing Falster.

ATV’ere vinder frem som landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

16 avlermøder på to uger

I løbet af et par uger i december holder DLF 16 avlermøder over hele landet.

Erstatning for sprøjteforbud skaber stor utilfredshed

Første afgørelse om erstatningens størrelse til en lodsejer ramt af sprøjteforbud i et BNBO i Egedal Kommune medfører stor utilfredshed.

Mange tilbud kan skabe forvirring

- Det bedste råd er at have is i maven, lyder det fra Kristian Nørby Nielsen, product manager i Strube Scandinavia.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.
Side 1 af 42 (839 artikler)Prev1234567404142Next