bannerPos

Ledelsesrokade i Bregentved Gruppen

Bregentved Gods. | Foto: Wikimedia Commons

Tekst og foto: Victor Juul Grønbæk

11-09-2020 09:38
Efter 17 år i tjeneste som direktør for Bregentved Gruppen takker Anders Dolmer af og indtræder som bestyrelsesformand. Samtidig får Bregentved Gruppen ny direktør i form af Peter Amstrup-Kappel.

I 17 år har Anders Dolmer stået i spidsen for Bregentved Gruppen som direktør. Nu træder han af fra posten og hopper i stedet i formandstrøjen for bestyrelsen i foretagendet.

Ejeren af Bregentved, Christian Moltke, havde også et par bevingede ord at sige over fratrædelsen af Anders Dolmer.

- Bregentved har siden 2003 stået under Anders Dolmers ledelse, og virksomheden har i den periode gennemgået en utrolig positiv udvikling. På 17 år har Bregentved udviklet sig fra traditionelt land- og skovbrug til en international virksomhed med en vidt forgrenet produktion af klimavenlige rå- og fødevarer samt forædlet træproduktion. Sideløbende er der etableret en stor portefølje af erhvervs- og udlejningsejendomme samt en anselig produktion af vedvarende energi baseret på sol og vind. Endelig har Anders Dolmer været den drivende kraft bag etableringen og udviklingen af BeGreen, som på tre år er blevet Danmarks største udvikler af solcelleanlæg og drift af disse, udtaler Christian Moltke i en pressemeddelelse.

Til at fylde direktørstillingen er 39-årige Peter Amstrup-Kappel, der har været i en række forskellige ledende stillinger i Moderniseringsstyrelsen i Finansministeriet, Qvartz, Bain & Company og senest McKinsey & Co.

I forbindelse med sin tiltrædelse udtaler Peter Amstrup-Kappel, at han er stolt og ydmyg over at få muligheden for at blive direktør for Bregentved Gruppen. Han glæder sig til at videreføre udviklingen, som virksomheden har taget de senere år, og sikre at Bregentved også står som en succesfuld, attraktiv og fremsynet virksomhed for kommende generationer.

- Vi glæder os over at kunne tiltrække en profil, som Peter Amstrup-Kappel og ser frem til, at Peter tiltræder og kan forsætte udviklingen af virksomheden frem mod vores ambitiøse mål i vores langsigtede strategi, siger Christian Moltke om den nye direktør.

Mere end bare formand

Foruden rollen som bestyrelsesformand indtræder Anders Dolmer i den daglige ledelse af selskabet BeGreen, der er et af Bregentveds datterselskaber, og som er markedsleder inden for udvikling, opsætning og drift af store solcelleparker i Danmark såvel som i udlandet. BeGreen arbejder for at producere bæredygtig elektricitet uden tilskud - i samarbejde med landmænd, kommuner og andre eksterne investorer.

- Jeg glæder mig til at kunne bruge endnu flere ressourcer på den grønne omstilling end i dag. Vi producerer bæredygtig energi uden støtte, i forståelse og samarbejde med naboer, landmænd og kommuner. Det ligger i vores DNA, at vi skal lave grøn omstilling med respekt for omgivelserne og landskabet, og samtidig fastholde produktion af sunde fødevarer på arealerne. Med BeGreens store pipeline af projekter, glæder jeg mig til at være en daglig del af denne positive udvikling, siger Anders Dolmer.

BeGreen har solgt de første store energiprojekter uden støtte af nogen art, og er allerede den største udvikler af solcelleløsninger i Danmark.  

0

Maskinsælger fra Søllested med historisk jubilæum

Det er 50 år siden, at Christian Krogh fik sommerferiejob som fejedreng i Søllested Maskinforretning, hvor han stadig har sin daglige gang – siden 1975 i rollen som sælger.

- Med Roskilde Dyrskue havde vi haft alt for travlt

Selv uden Roskilde Dyrskue mangler man ikke just noget at lave i Kærsgaard VVS ved Fuglebjerg i det sydvestlige Sjælland.

DF-politiker kiggede på ålegræs

Landbrug & Fødevarer inviterede Dansk Folkepartis miljøordfører René Christensen med en tur ud i Karrebæk Fjord, hvor der er masser af ålegræs.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Juletræsproducenter med julelys i øjnene

Corona-krisen bevirker, at tre millioner tyskere ikke rejser væk i julen. Det giver de danske producenter julelys i øjnene, selv om de store tyske julemarkeder næppe afvikles i år.

Direktøren for det hele bygger og udvider kostaldene

Der er godt gang i byggeriet af nye kostalde flere steder i Østdanmark, og det er noget, man mærker til hos N.J. Totalbyg A/S.

Ny ferielov kræver en gennemgang af kontrakter

Den nye ferielov kan betyde, at ansættelseskontrakterne indeholder oplysninger, der ikke længere er korrekte, og det kan blive en dyr affære for arbejdsgiverne.

Fleksible kalvehytter og læskure

Hos Arnes Smedie har man udviklet og producerer nu egne kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.
Side 1 af 69 (1368 artikler)Prev1234567676869Next