bannerPos

Overgaard bygger i Nakskov og Køge

- Vi regner med, at jord- og betonarbejdet i forbindelse med vores udvidelse her i Køge er afsluttet midt i marts, og at to nye udendørs kornsiloer begynder at skyde i vejret omkring den 1. april, fortæller salgskonsulent Ejvind Andersen fra Overgaard Gods A/S.

Redaktionen

28-02-2019 11:45
I Nakskov kan Overgaard Gods A/S tage et helt nyt kornanlæg til 24.000 tons korn i brug til høst. I Køge udvider selskabet lagerkapaciteten fra 10.000 tons korn til 12.500 tons korn.

Byggeriet af det nye, avancerede kornanlæg på Saunsøgård nær Nakskov på Vestlolland, som Overgaard Gods A/S tager i brug til høst, skrider planmæssigt fremad.

Det er godsejer Carl-Johan von Rosen, Rudbjerggaard & Fredsholm Godser, der står for opførelsen af kornanlægget, som Overgaard lejer sig ind i.

Alle de nødvendige godkendelser fra Lolland Kommune faldt på plads uden problemer, og projektet har ikke været generet af dårligt vejr i vintermånederne.

Kornanlægget, der kommer til at ligge i et agroindustrielt område kun én kilometer fra Nakskov Industrihavn, kommer til at bestå af to moderne kornhaller, hver med plads til 12.000 tons korn.

Udendørs gennemløbstørreri

Hertil kommer et udendørs gennemløbstørreri med kapacitet til at tørre 60 tons korn fire procent ned i timen - plus et tilhørende modtage-påslag med plads til 70 tons korn.

- Lige nu er entreprenøren i fuld gang med at grave af og gøre klar til at støbe fundamenter. Jorden fra afgravningen bruges til at etablere en seks meter høj vold, der bliver beplantet og skal skærme af ud mod vejen, fortæller salgskonsulent Rasmus Tanciula fra Overgaard.

- Vi forventer, at den første kornhal vil stå færdig omkring den 1. juli, den anden midt i juli, siger Rasmus Tanciula.

Udvidelse i Køge

I Køge er Overgaard i fuld gang med at udvide sit bestående kornanlæg.

Her bygges der et nyt modtage-påslag og to udendørs kornsiloer. Siloerne kommer tilsammen til at kunne rumme 2.500 tons korn, så Overgaards samlede lagerkapacitet i Køge kommer op på 12.500 tons korn.

Herudover opføres der en fuldt automatiseret udleveringssilo, en overdækket gødningshal samt kontorfaciliteter.

- Vi regner med, at jord- og betonarbejdet er afsluttet midt i marts, og at de to udendørs kornsiloer begynder at skyde i vejret omkring den 1. april, fortæller Ejvind Andersen, salgskonsulent hos Overgaard.

Alt står klar til høst

- Udvidelsen af kornanlægget vil efter planen står færdig i juni, mens gødningshallen og kontorfaciliteterne følger lidt længere hen på sommeren, så det hele står klar til høst, lyder det fra Ejvind Andersen.

- Vi glæder os til fremover at kunne betjene endnu flere kunder i både Nakskov og Køge. Som altid afregner vi korn kontant indenfor otte dage, når prøverne er analyseret, siger Claudio Pelsen fra Overgaard.

- Desuden fastholder vi vort hidtidige princip med at acceptere op til to procent urenheder i foderkorn uden fradrag, ligesom vore kunder ikke skal betale for kornanalyser, tilføjer Claudio Pelsen.

Dræneksperter i Sydsjælland

To kammerater fra landbrugsskoletiden har etableret entreprenørfirma i Rønnede, og det er med fokus på at dræne landbrugsjord.

Debat om bæredygtighed i dansk svineproduktion

Mandag den 27. maj holder Danske Svineproducenter et debatmøde om bæredygtighed i svineproduktionen.

Styrelse svarer på tvivlsspørgsmål om nye firmabil-regler

Nye registreringskrav for varebiler har høstet mange spørgsmål. Færdselsstyrelsen svarer her på de mest gængse.

Det betaler sig at opdatere drænanlægget

Et nyt drænanlæg kan afskrives over fem år, så det bør ikke være svært at få økonomi i at få sine marker opdateret med hensyn til dræning, vurderer dræningsspecialist.

Roeavlere så nærmere på ny avanceret markrobot

KWS-arrangement på Lolland samlede cirka 50 roeavlere, der blandt andet blev præsenteret for en ny robot fra Farmdroid.

Mange valfartede til jubilæum i Slagelse

Besøgende fra hele landet var med til at fejre 25-års jubilæum i Slagelse Maskinforretning.

Landskabskonsulent: - Den mentale sundhed ligger lige uden for døren

Landskabskonsulent Søren Paludan giver gode råd til at skabe fantastiske rammer på gården, og smukke omgivelser er som medicin for os, påpeger han.

Nyt udstyr finder nødstedt vildt

Alle 182 frivillige hundeførere i Schweiss-registret kan fortsætte samarbejdet med nye pejl.

Grimme på vej mod 2020

Som led i udviklingen af produktprogrammet til roeavlere udvider Grimme programmet af roeoptagere med to nye modeller.

Nyt jagtområde på NutriFair i 2020

Det nye jagtområde kommer til at omfatte en række udvalgte udstillere med speciale i jagt, og gæsterne kan blandt andet besøge en cafe, hygge sig og opleve en lang række nye og spændende jagtprodukter.
Side 1 af 29 (563 artikler)Prev1234567272829Next