bannerPos

LandboThy søger miljørådgiver

Højt fagligt niveau, kunden i centrum og udvikling er nogle af nøgleordene for vores nye miljørådgiver.

Arbejdsopgaver

Vi arbejder konstant på at sikre os det bedste rådgivningsteam, der i samarbejde med vores kunder kan finde den bedste løsning både nu og i fremtiden. Derfor søger vi nu som led i et generationsskifte en erfaren miljøkonsulent med tiltrædelse snarest muligt.

Dine primære opgaver vil være rådgivning inden for miljøområdet herunder:
- Miljøvurderinger
- Miljøansøgninger
- Rådgivning om miljøledelse
- Rådgivning i forbindelse med miljøtilsyn

Det forventes at du indenfor 1-2 år overtager ansvaret for rådgivningen indenfor miljøområdet.

Hvem er du:
Du ser muligheder fremfor begrænsninger, er udadvendt og opsøgende og motiveres af at yde service af høj kvalitet for både kunder, kollegaer og samarbejdspartner.

Vi forventer, at du:
- har erfaring i miljøansøgning i ”Husdyrgodkendelse.dk”
- har kendskab til brug af AgroGIS eller lignende kort program
- har kendskab til relevant miljølovgivning indenfor landbrug
- har interesse for miljø- og naturpolitiske spørgsmål
- har relevant uddannelse og erfaring fra lign. stilling
- er udadvendt og har lyst til at møde landmanden på hans bedrift

Kickstart din karriere
Hos LandboThy får du en spændende og udfordrende hverdag blandt 80 gode kollegaer, der værdsætter samarbejde og godt humør. Vi har fokus på at udvikle den enkelte medarbejder, her er frihed under ansvar, gode muligheder for relevant videreud¬dannelse og masser af personalegoder.

Hos os er medarbejderen i centrum!

Sådan søger du:
Er du vores nye miljørådgiver?
Så send din ansøgning, CV samt diverse relevante bilag til job@landbothy.dk senest d. 12. december 2019.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Planter & Miljø Michael Riis telefon 96185725 eller mr@landbothy.dk.

 

Planteavlsrådgiver

LHN


LandboThy søger miljørådgiver

Landbothy


Mekaniker

KSM Maskinservice ApS