bannerPos

Oprensning af problem-å skal sendes i nyt udbud

Teknik- og Miljøudvalget i Egedal Kommune besluttede i 2015 at udlicitere opgaven med at grødeskære Værebro Å, men opgaven volder fortsat problemer i den nordsjællandske kommune.

Tekst og foto: Lasse Ege Pedersen

Nyhedsredaktør, Effektivt Landbrug
14-09-2018 07:00
Egedal Kommune må ikke uden videre vælge den oplagte løsning til vedligeholdelsen af Værebro Å.
Egedal Kommune kan ikke bare overdrage opgaven med at rense Værebro Å til HedeDanmark, selv om det er den løsning, der foretrækkes af både kommunen og områdets lodsejere, der i årevis har kæmpet med problemer med oversvømmelser af åen nordvest for København.
Som følge af de evige problemer med Værebro Å valgte kommunen i år – efter et meget langt tilløb – endelig at sende opgaven om vedligeholdelse af åen i udbud, så det ikke længere var kommunen selv, der skulle stå for oprensningen.
Ifølge formanden for Værebro Ålaug, Søren Vestergaard, stod HedeDanmark for det kvalitetsmæssigt bedste tilbud, men det var entreprenørfirmaet WP Værktøj/Vandpleje, som i foråret vandt det offentlige EU-udbud foran HedeDanmark.
Som LandbrugØst tidligere har beskrevet, sprang WP Værktøj/Vandpleje imidlertid fra opgaven efter blot en enkelt grødeskæring. Dermed ligger det lige til højrebenet at tildele opgaven til HedeDanmark, men det er der regler, som forhindrer.
 

Kommunal grødeskæring

Til Ugeavisen Egedal oplyser Bo Vesth (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Egedal Kommune, at punktet om at overdrage opgaven om vedligehold af Værebro Å til HedeDanmark udgik fra det seneste udvalgsmøde på grund af jura.
- Af forskellige juridiske grunde kan vi ikke bare give opgaven videre til HedeDanmark. Der er regler for sådan noget, det er tjekket både internt og eksternt, forklarer han.
Dermed skal opgaven om grødeskæring på ny i udbud, og kommunen står dermed selv med grødeskæringen i år. En grødeskæring, der altså tilsyneladende langt fra har vist sig effektiv nok i de seneste år.
 
0

Massivt rod i Miljøstyrelsen koster landbruget

Massivt rod i Miljøstyrelsens beregninger for kvælstof-belastningen i Smålandshavets åbne del kan koste landbruget på Syd- og Vestsjælland dyrt i form af ekstra efterafgrøder, mener Gefion og DLS.

Grimme styrker rådgivning og salgssupport øst for Storebælt

Uffe Jensen er udpeget som ny ansvarlig for salg af kartoffemaskiner på Sjælland hos Grimme, oplyser selskabet.

I et høstvakuum

Lige nu er vurderingen på Danish Agros afdeling i Dalmose på Vestsjælland, at man skal modtage middeludbytter af korn og raps. Det er stilhed før stormen, fortæller markedsdirektør Christian Hjerpsted mandag eftermiddag, hvor høsten ligger stille.

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.
Side 1 af 64 (1278 artikler)Prev1234567626364Next